Hanne Holmer
Ergoterapeut og sansekonsulent
En særlig terapiform, der øger tolerancen over for sanseindtryk som lyde, lugte eller berøring, kan hjælpe psykisk sårbare personer, der har svært ved at bearbejde indtrykkene normalt.
Personer, der lider af autisme, depression, skizofreni, psykoser eller andre lidelser kan have glæde af en særlig type terapi, kaldet Sanseintegrationsterapi. Det kan foregå både i hverdagen eller i særligt indrettede sanserum, også kaldet Snoezelrum.
Ordet snoezelen er en sammentrækning af de to hollandske ord, snuffelen og doezelen, der betyder snuse og døse.
I snoezelentilgangen har man fokus på at give personen den sansemæssige ro (døse) til, at de kan få overskud til at håndtere (snuse til) de mange andre sanseindtryk i omgivelserne.
Hjernen påvirkes af depression
Sanseintegrationterapien kan hjælpe dem, der lider under deres hjernes manglende evne til at integrere sanseindtryk.
“Nogle kan ikke bearbejde hverdagens mange sanseindtryk ordentligt. Deres opfattelse af sanseindtrykkene er forrykket, så de oplever f.eks. berøring eller lyde som meget voldsomme, eller de kan slet ikke kan mærke deres krop eller dens signaler,” fortæller ergoterapeut og sansekonsulent, Hanne Holmer.
“Sanseindtryk bliver bearbejdet i hjernestammen, og hjernens evne til at bearbejde input bliver forstyrret ved depression og psykoser. Derfor har forskere fundet ud af, at vi, ved at adressere den måde, sanseindtrykkene bliver bearbejdet på, kan hjælpe personerne til at få det bedre,” fortæller hun.
Mere tolerant nervesystem
Alle har deres egen sanseprofil i forhold til, hvordan de bearbejder sanseindtryk. Men hvis man er overfølsom på nogle områder, kan sanseintegrationsterapi bruges til at vænne sig til de ubehagelige indtryk.
“Behandlingen handler om at flytte deres neurologiske tolerancetærskel. Personer, der f.eks. ikke bryder sig om berøringer, kan have svært ved at gå i bad eller have sit arbejdstøj på. Vi arbejder med at kunne tåle berøring bedre, så de kan genoptage deres arbejde og i det hele taget have en mere almindelig hverdag,” siger hun.
Tilpasning af hverdagen
Hanne Holmer forklarer, at en kombination af behandlingssessioner og tilpasning af hverdagsomgivelserne kan hjælpe langt de fleste til bedring.
“Vi hjælper bl.a. personer, der har fået en hjerneskade eller af andre årsager skal hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet. Så tegner vi personens sanseprofil og finder ud af, hvordan hjemmet eller arbejdspladsen kan indrettes, så de fungerer bedst,” siger Hanne Holmer.
Sanserum kan skabe ro
Særlige sanserum, der er indrettet ud fra snoezelen-tænkningens baggrund, kan være en hjælp til at skabe ro i en kaotisk hverdag.
I et sanserum kan man lave et særligt sansemiljø af bl.a. lyde, stilhed, lys, mørke, dufte og fysiske sansninger som vandseng, tyngdedyne og boldbassin. Der kan være en storskærm, der skaber en visuel stemning, men det vigtige er, at sanserummet kan hjælpe de personer, der skal bruge det.
Det behøver ikke koste mange penge at indrette et sanserum, og der findes offentligt tilgængelige sanserum, ligesom mange af landets psykiatriske hospitaler har fået indrettet den slags rum til deres patienter.
Læs mere på www.snoezelnet.dk
