Forsker: Skadelige fordomme om ADHD skal bekæmpes

Christina Mohr Jensen

Psykolog og Ph.D. i Psykiatrien i Region Nordjylland og lektor i klinisk psykologi på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet

Skrevet af Mads Moltsen

Selvom ADHD blev introduceret som en klinisk diagnose i Danmark i 1994, er der stadig megen skepsis om diagnosen. Mennesker berørt af ADHD og deres pårørende møder ofte fordomme om, at den blot er en undskyldning for dårlig opdragelse, eller at der er alt for mange, som får diagnosen nu om dage.

Men fordommene har ikke hold i virkeligheden. Det siger Christina Mohr Jensen, der er psykolog og ph.d. i Psykiatrien i Region Nordjylland og lektor i klinisk psykologi på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet. Hendes dagligdag går både med klinisk arbejde med mennesker med ADHD og forskning i lidelsen.

”En betydelig andel af befolkningen tror ikke på, at ADHD findes, og andre tror, at lidelsen skyldes dårlig opdragelse. Men forskningen viser noget andet,” siger psykologen.

ADHD er en arvelig lidelse

Ifølge Christina Mohr Jensen er genetiske faktorer den primære årsag til, at mennesker udvikler ADHD. Det viser blandt andet studier baseret på undersøgelse af tvillinger.

Enæggede tvillingers arvemateriale er fuldstændig identiske, og forskningen viser, at hvis den ene enæggede tvilling har ADHD, så er der stor risiko for, at den anden også har det.

”Faktisk kan 80% af variationen tilskrives genetiske faktorer, mens de resterende 20% primært hænger sammen med f.eks. komplikationer ved fødslen og andre forhold, der påvirker hjernens udvikling. Der er ingen data, som indikerer, at opdragelse skulle have nogen indflydelse på årsagen til, at nogle udvikler ADHD,” fortæller Christina Mohr Jensen.

Diagnosen kom sent til Danmark

Fordommen om, at ADHD-diagnosen er blevet opfundet for at sygeliggøre børns problemer, og at alt for mange får diagnosen, holder heller ikke.

”Der er lavet studier, der har sammenlignet studier, hvor man har screenet befolkningen på forskellige tidspunkter i de sidste årtier for at få en idé om udbredelsen af ADHD. Og der er umiddelbart ikke belæg for at påstå, at der er flere, der har udviklet lidelsen de sidste årtier,” siger Christina Mohr Jensen.

Det er til gengæld rigtigt, at flere danskere har fået diagnosen i de seneste år, men det hænger ifølge forskeren sammen med, at diagnosen først kom til Danmark i 1994.

”Der går noget tid, før klinikere og praktikere begynder at implementere diagnosen i praksis. Og det tager tid, før viden om ADHD kommer ud til den brede befolkning og de fagfolk, der møder mennesker med ADHD til daglig” siger Christina Mohr Jensen.

Fordomme har konsekvenser

De mange fordomme om ADHD har alvorlige konsekvenser for de, der lever med lidelsen. Blandt andet kan der kan gå lang tid, før patienter og pårørende anerkender problemet og opsøger behandling.

”Det kan forsinke udredningsprocessen, og mange mennesker med ADHD får måske ikke den nødvendige behandling. Det er et stort problem,” mener Christina Mohr Jensen.

Forskning viser, at ubehandlet ADHD er forbundet med en række uheldige konsekvenser. Personer med ubehandlet ADHD har større risiko for at udvikle depression, angst og stress. Senere i livet har mennesker med ADHD større risiko for at udvikle stofmisbrug, hvilket også er en risikofaktor for kriminel adfærd.

Desuden viser forskning, at ADHD er forbundet med en øget risiko for skader og tidlig død.

Brug for mere faglighed

For at komme fordommene til livs skal vidensniveauet om ADHD øges. Både i den almene befolkning og blandt fagfolk. Det mener Christina Mohr Jensen, som blandt andet underviser lærere, pædagoger og andre fagfolk i, hvordan de skal forstå og hjælpe mennesker med ADHD.

”Mange af dem, der møder mennesker med ADHD, har ikke nødvendigvis den fornødne viden, fordi det ikke er noget, de har lært om på deres uddannelser. Der er brug for et kompetenceløft, så ADHD-ramte børn, unge og voksne kan få den forståelse og hjælp, de har brug for,” siger psykologen.

”Det er vigtigt at sige, at der findes en hel masse effektive behandlingstiltag. Både medicinske og ikke-medicinske. Der findes bl.a. forældretræningsprogrammer, som kan styrke forældrene i deres rolle med at hjælpe deres børn, ligesom der findes psykologiske behandlingsformer, som kan hjælpe unge og voksne med ADHD til at mestre deres dagligdag. Det er vigtigt at slå fast, at selvom ADHD er en medfødt diagnose, betyder det ikke, at man ikke kan gøre noget for at hjælpe folk med ADHD til i højere grad at trives og udnytte deres store potentiale”

Fakta om ADHD

• ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som rammer både børn og voksne.
• Det skønnes, at 1-3% af danske voksne har ADHD, og 2-5% af danske skolebørn har ADHD.
• ADHD påvirker hjernens funktioner, så patienten blandt andet har sværere ved at regulere impulser og tænke og handle målrettet og langsigtet.