Johanne Bratbo
Projektleder i EN AF OS
Der er mange muligheder for at efteruddanne sig og tage kurser i, hvordan man hjælper til at forebygge psykisk sygdom eller genetablere et normalt liv efter endt behandling. Det gælder næsten uanset hvilken faglighed og uddannelse, man har med sig.
En lærer kan spotte elever, der ikke trives, og dermed forhindre, at mistrivslen udvikler sig til værre problemer.
En
socialpædagog kan hjælpe nyligt udskrevne borgere med psykiske lidelser
til at åbne op og modtage den nødvendige hjælp, så man sammen kan
forebygge unødige genindlæggelser.
En leder kan sætte fokus på særlige behov hos en medarbejder, der er kommet sig oven på et længere forløb med psykisk sygdom.
Rigtig mange mennesker kan gøre en indsats for at støtte mennesker omkring sig, der viser tegn på at have brug for hjælp på grund af psykisk mistrivsel.
Men det kræver ofte en særlig faglighed og viden at kunne spotte og tage hånd om den type situationer. Det fortæller Johanne Bratbo, der er projektleder i EN AF OS, en landsindsats, der arbejder for større åbenhed og færre tabuer om livet med psykisk sygdom som led i at modvirke den udstødelse fra uddannelse, arbejdsmarkedet eller det sociale liv, som mange ellers kan opleve. Landsindsatsens bidragydere er bl.a. Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, TrygFonden og PsykiatriNetværket.
Mange muligheder for faglig udvikling
Johanne Bratbo har i løbet af sin karriere selv set, hvordan den rette støtte kan gøre en afgørende forskel. Hun opfordrer til, at man undersøger sine muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling, hvis man interesserer sig for emnet.
“Der er mange muligheder for at udbygge sin faglighed med de kompetencer, der skal til for at hjælpe mennesker med psykiske lidelser eller sårbare personer, som man kommer i kontakt med via sit arbejde,” siger hun.
“Man behøver ikke tage tre år ud af sit liv for at tage en særlig uddannelse. Der findes mange diplomuddannelser og kurser i særlige metoder,” fortæller Johanne Bratbo og nævner bl.a. kurser i at lave handleplaner, livshistoriefortælling eller Åben Dialog, der kan bidrage til at aktivere ressourcer i den hjælptrængende borgers netværk.
“Det handler altsammen om, at man kan blive dygtiggjort i mere systematiske måder at arbejde på med de problemstillinger, der er relevante for netop ens egen hverdag og de konkrete patienter eller brugere, som er i fokus.”
Systematiske metoder giver håb
Både når det gælder tidlig opsporing og tilbagevenden til et liv med de samme muligheder som andre, er der i dag er et stort behov for at tilegne sig kompetencer til at gøre en forskel.
“Hvis en lærer ved, hvordan de kan få støtte til en elev, der ikke har det godt, så spotter de dem hurtigere,” siger Johanne Bratbo.
Når det kommer til personer, der har lidt af psykisk sygdom og været i behandling, er der brug for støtte til at holde fast i, at der er håb og udviklingsmuligheder.
“Her kan man have stor gavn af en medarbejder, der kan arbejde med systematiske metoder, der er knyttet til den specifikke problemstilling, uden at man taber et helhedssyn på borgerens behov. Måske kan medarbejderen have erhvervet psykoterapeutisk viden om, hvordan man taler om de svære ting. Det kan være med til at bære håbet hos borgeren eller kollegaen, så man med små skridt kan komme videre og få et liv, som fungerer for den enkelte,” siger Johanne Bratbo.
