Skip to main content
Home » Underliv » Gynækologen: Forebyg urinvejsinfektioner med simple tiltag
Urinvejsinfektioner

Gynækologen: Forebyg urinvejsinfektioner med simple tiltag

Kvinde ligger i sengen
Kvinde ligger i sengen
Foto: Unsplash.com
avatar

Christine Felding

Gynækolog

Urinvejsinfektioner, såsom blærebetændelse, ses hyppigst hos kvinder, især i overgangsalderen, hvor mange oplever, at slimhinderne bliver tørre. Det er en god idé at forebygge infektionen, og det er der flere måder til, siger gynækolog Christine Felding. 

Omtrent halvdelen af alle kvinder oplever på et tidspunkt en urinvejsinfektion. Langt de fleste gange er det en blærebetændelse, hvor skadelige bakterier, som naturligt findes i og på kroppen, får lov at skabe infektion i urinvejene. Symptomerne er som regel, at det svier og ”føles som at tisse glasskår”, men ofte kan infektionen også give feber.

”Det første er at slå infektionen ned med antibiotika. Derfra er der flere muligheder for at forebygge, at infektionen opstår igen, men mange gange har man fortsat med antibiotika efter, infektionen er slået ned, men det er ikke optimalt at bruge antibiotika, da bakterierne kan udvikle resistens,” siger Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik.  

Forebyg blærebetændelse

Ofte kan blærebetændelse og urinvejsinfektioner forebygges ved at drikke rigeligt væske og tømme blæren oftere, så bakterier i urinvejen bliver skyllet grundigt væk. Ligesådan er det en god idé at gå på toilet og tisse efter sex for at skylle bakterier væk. 

Der er for nyligt kommet et nyt kosttilskud på markedet, baseret på birkebarkekstrakt, som har dokumentation for, at det virker mod blærebetændelse.

”Jeg synes altid, at det er interessant, når der kommer nyt, og hvis man kan erstatte antibiotika med de her kapsler, 10 dage hver måned i en periode på 3-6 måneder, vil det være rigtig interessant. Jeg har lige fået tilsendt nogle pakker, og den næste, der kommer ind med blærebetændelse, vil jeg tilbyde kosttilskuddet,” siger Christine Felding.

Overgangsalderen giver hyppigere urinvejsinfektioner

Når kvinder kommer i overgangsalderen, som typisk ligger mellem 45 og 55 årsalderen, falder niveauet af østrogen i kroppen, og det gør slimhinderne tørre og mindre modstandsdygtige overfor bakterielle infektioner. Derfor oplever mange kvinder i overgangsalderen hyppigere blærebetændelse og andre gener, hvor det ikke er nok at drikke rigeligt og tømme blæren ofte. Her kan man i stedet give lokal østrogenbehandling, f.eks. piller eller ring. 


Next article