Kroniske smerter: Når smerten ikke forsvinder

Pia Frederiksen

Formand for FAKS (Foreningen Af Kroniske Smertepatienter)

De fleste har nok prøvet at have ondt i hovedet efter en hyggelig fest eller bøvl med ryggen efter rengøring eller havearbejde. Kortvarige smerter, som har en årsag og forsvinder igen. Men hvad hvis de bliver ved?

Pia Frederiksen har døjet med kronisk smertesyndrom i begge arme, nakke, skuldre og ryg siden 2004 og kender om nogen til kroniske smerter. Det vil sige smerter som varer ud over den normale tid for heling efter en skade. Hun er endvidere formand for FAKS (Foreningen Af Kroniske Smertepatienter) med stor indsigt på området:

”Omkring hver femte dansker har kroniske smerter. Alligevel er der en alarmerende mangel på viden. Ikke mindst i primærsektoren, hvor kroniske smerter ikke er en del af den lægefaglige uddannelse.”

Hun efterlyser derfor mere oplysning og ikke mindst et både hurtigere og bedre udredningsprogram for disse patienter – på lige fod med f.eks. diabetes- og KOL-patienter:

”I dag er der ikke udredningsgaranti for patienter som os, så når vi opsøger egen læge kastes vi ofte rundt i alle retninger, for de ved simpelthen ikke hvad de skal stille op. Neurologer, reumatologer, fysioterapeuter, psykologer, scanninger og røntgen.”

1 million danskere lider

Listen er lang – og det er ventetiden også. Ofte går folk med smerter i op til otte år, før de får hjælp. Men da der er tale om komplekse problemstillinger, er der heller ikke en entydig behandling:

”Kroniske smerter drejer sig ofte om mere end at have ondt og skal ses i en større sammenhæng. Det er muligt ud fra en såkaldt bio-psyko-social smertemodel, som med en holistisk tilgang har fokus på både det fysiske og det psykiske – for det hænger sammen! Det gælder også udefrakommende faktorer som skilsmisse, jobtab eller bekymringer, der ligeledes kan påvirke og forværre den fysiske smerte,” forklarer Pia og understreger, at smertestillende medicin ofte kun reducerer 30% af smerterne. Resten skal man lære at leve med, hvor redskaber som afspænding, meditation, visualisering og planlægning kan hjælpe med at håndtere smerter på en konstruktiv måde.

Anerkendelse skal bane vejen

Uden den rette behandling kan kroniske smerter nedsætte patientens funktionsevne, erhvervsevne og sociale funktion. Dermed har det store konsekvenser både for den enkelte og for samfundet. Og det koster samfundet penge. Men WHOs nylige anerkendelse af kroniske smerter som en sygdom, giver håb:

”Det kan efter min mening føre til bedre behandling og dermed få afgørende betydning for mange menneskers liv,” siger Pia og fortsætter:

”I FAKS håber vi, det vil betyde, at patientgruppen bliver mødt af større forståelse fra både sundhedssystemet og samfundet samt, at det vil udløse nogle af de patientrettigheder, der ofte følger med en diagnose. For eksempelvis udredningsgaranti og et nationalt forløbsprogram.”

Efter hendes mening ville mange kunne leve et tåleligt liv, også med smerter, hvis de blot bliver hjulpet i tide. Det gælder derfor om at søge hjælp så hurtigt som muligt – f.eks. på FAKS SmerteLinje, hvor frivillige sidder klar med råd og vejledning.