Et nyligt afsluttet studie sætter plexiforme neurofibromer som følge af NF1 under lup. Vi har talt med Cecilie Ejerskov, der er en af forskerne bag studiet, om baggrunden for det – og ikke mindst om resultaterne og hvad de kan bruges til.
Hvorfor overhovedet iværksætte en stor undersøgelse af plexiforme neurofibromer, når der blot er 2.000 danskere, der er diagnosticeret med NF1 i Danmark i dag? Det er der ifølge Cecilie Ejerskov, læge, ph.d., Center for Sjældne Sygdomme, Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital, mange gode grunde til:
”En af de største udfordringer ved NF1 – og som gør dette studie både relevant og interessant – er, at både synlighedsgrad og sværhedsgrad af denne genetiske, kroniske sygdom varierer fra patient til patient. Det er derfor svært å at give en prognose for hvordan graden ad sygdom udvikler sig hos den enkelte. For vi ved det ganske enkelt ikke, da der ikke er to forløb der er ens.”
Hvad man imidlertid ved er, at der er visse kliniske kriterier, der skal være til stede for at der er tale om NF1. Det er blandt andet brune pletter i øjnene og cafe-au-lait pletter på huden, der kan være til gene, men ikke regnes for alvorlige. Det gør derimod de plexiforme neurofibromer. Ud over at kunne udvikle sig til cancerknuder, kan de også medføre nedsat livskvalitet.
”De kan sidde så uhensigtsmæssigt, at de trykker på de indre organer. Det kan betyde at kvinder ikke kan bære en graviditet, at man mister synet eller at man ikke længere kan dyrke den sport man gerne vil på grund af smerter i ryggen eller benene. Alt efter placering og størrelse kan disse plexiforme neurofibromer også medføre et ændret udseende og deformiteter, der kan påvirke ens selvfølelse,” fortæller Cecilie, der har beskæftiget sig med NF1 i mange år.
Cecilie Ejerskov
Læge, ph.d., Center for Sjældne Sygdomme, Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital
20 års journaler gennemgået
Der er altså god grund til at undersøge disse plexiforme neurofibromer. Ikke blot for at samle den viden der allerede findes – men også for at blive endnu bedre til at diagnosticere og behandle. Formålet med studiet var at beskrive naturhistorien for disse plexiforme neurofibromer hos børn, unge og voksne med NF1 i Danmark. Både når det gjaldt symptomer, hyppighed, størrelse, placering, vækst, men også når det gjaldt diagnosticering og behandling.
Undersøgelsen var landsdækkende og baseret på en uselekteret population af patienter med NF1, under observation på de to nationale centre for sjældne sygdomme i Danmark.
”Med dette studie er vi gået 20 år tilbage – nemlig til 2000, en periode hvor de to centre blev etableret – og har gennemgået i alt 1099 patientjournaler. Her har vi kigget efter symptomer, antal og placering, eventuel vækst samt behandling for hver enkelt af disse patienter,” forklarer Cecilie, der sammen med en forskergruppe bestående af læger fra Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet og statistikere, står bag det omfattende studie, der er finansieret af medicinalfirmaet Alexion, AstraZeneca Rare Disease.
30% har mindst ét stort PN
Disse data gav et interessant indblik i de plexiforme neurofibromers naturhistorie, fortæller Cecilie:
”Vi ved nu at 30% af alle diagnosticerede patienter med NF1 har mindst et stort plexiform neurofibrom på mindst 3 cm. Heraf er 1/3 børn og de resterende 2/3 voksne. Vi ved også at både størrelsen og ikke mindst hyppigheden øges med alderen, men vi fandt også belæg for at der netop i forbindelse med de større plexiforme neurofibromer er hyppige symptomer som smerter, kosmetiske gener, deformering, samt nerveudfald.”
Det er vigtig viden – ikke mindst når det gælder behandling, der typisk vil bestå af et kirurgisk indgreb, hvor knuden fjernes. Studiet viste imidlertid også, at 1 ud af 3 plexiforme neurofibromer ikke kan fjernes kirurgisk. Det gælder typisk de største der har tendens til at vokse ind i omkringliggende væv. Dertil kommer at de på grund af deres størrelse også indeholder mange kar, gør det svært for kirurgen at afgrænse dem – og dermed også fjerne dem, uden risiko for massiv blødning. Der foreligger derfor altid en individuel afvejning om man skal fjerne et plexiformt neurofibrom – men også om man overhovedet kan.
Fra data til handling
Ifølge Cecilie og hendes kolleger er der dog ikke noget overraskende i de resultater de har fået.
”Vi havde en idé om hvilke resultater vi ville få – men et er af tro. Nu har vi et videnskabeligt belæg for at det også er som vi troede, og studiet har givet en masse baggrundsdata som der kan arbejdes videre med. Både i forhold til diagnosticering, monitorering og ikke mindst i forhold til behandling.”
Det kunne være i form af medicinsk behandling, hvor Alexion, AstraZeneca Rare Disease allerede har et produkt der kan gå ind og påvirke de plexiforme neurofibromer og mindske deres vækst. Dette lægemiddel er imidlertid kun godkendt til brug til børn med symptomatiske plexiforme neurofibromer der ikke kan opereres, hvorfor der er et stort udækket medicinsk behov blandt de voksne patienter der ikke kan opereres samt andre patienter med plexiforme neurofibromer der kun delvist kan opereres.
”Plexiforme neurofibromer er en stor udfordring for patienterne og derfor er der brug for større opmærksomhed omkring det, så vi kan blive bedre til udredning og behandling. Og det håber jeg vores studie kan være med til,” slutter Cecilie.
