Skip to main content
Home » Mave og Tarm » Nyt studie beviser effekten af behandling med mækesyrebakterier mod IBS
Mælkesyrebakterier

Nyt studie beviser effekten af behandling med mækesyrebakterier mod IBS

Kvinde peger på sin t-shirt med teksten 'probiotics
Kvinde peger på sin t-shirt med teksten 'probiotics
Foto: Getty Images

Et stort studie fra 2018 har bevist, at behandling med multi-stamme mælkesyrebakterier mod IBS mindsker patienternes symptomer signifikant.

Hvordan?

I studiet deltog 400 voksne patienter med IBS. De blev tilfældigt opdelt i to grupper – én gruppe indtog multi-stamme mælkesyrebakterier i 16 uger, den anden fik placebo.

Signifikant forbedring af symptomer

Behandling med mælkesyrebakterier mod IBS hjalp signifikant på graden af mavesmerter hos patienterne med IBS. Hos de patienter, der blev behandlet med mælkesyrebakterier, blev mavesmerterne reduceret med 69% mod 47% for dem med placebo.

Andelen af patienter behandlet med mælkesyrebakterier mod IBS, der vurderede deres symptomer som moderat-til-svære, faldt fra 100% (baseline) til 14% efter 5 måneder. Til sammenligning faldt den til 48% for placebogruppen.

Derudover fandt studiet, at antallet af toiletbesøg faldt signifikant for gruppen, der blev behandlet med mælkesyrebakterier sammenlignet med placebogruppen.

Hvad er mælkesyrebakterier?

Mælkesyrebakterier er bare én af de tusindvis af bakteriearter, der lever i dit tarmsystem. Mælkesyrebakterier er en af de gavnlige bakterier og hjælper med til at holde balance i mavens bakterieflora. Bakterierne, som også kaldes probiotika er med til at stimulere og vedligeholde vores immunforsvar og slimhinden i tarmen. Det gavner blandt andet din evne til at optage vitaminer og mineraler fra maden, du spiser.

Link til studiet:

Shamsuddin M. Ishaque et. al. (2018). A randomized placebo-controlled clinical trial of a multi-strain probiotic formulation in the management of diarrhea-predominant irritable bowel syndrome. doi.org/10.1186/s12876-018-0788-9


Next article