‘Bakterietilskud og kostændringer kan mange gange hjælpe folk, der er gået rundt med sygdom i lang tid, til at få det bedre, siger ernæringsterapeut Mia Damhus.’Bakterietilskud og kostændringer kan mange gange hjælpe folk, der er gået rundt med sygdom i lang tid, til at få det bedre, siger ernæringsterapeut Mia Damhus.
Det er afgørende for fordøjelsen og helbredet, at vi har mange forskellige bakteriearter i tarmen, men desværre ser det ikke altid sådan ud i Vesten, hvor vi spiser meget forarbejdet mad og antibiotika. Forskere er begyndt at mistænke fraværet af bakterier i vores tarme som årsag til flere lidelser, deriblandt problemer med fordøjelsen, oppustet mave, irritabel tyktarm og autoimmune tarmlidelser.
Probiotika har et lovende potentiale
Derfor har forskere bl.a. eksperimenteret med tilskud af probiotika og transplantation af afføring fra en rask person til en syg, også kaldet FMT – Fecal Microbiota Transplant. Det har vist sig effektiv til at behandle flere problemer, men forskningen kigger efter generelle behandlingsstrategier, og når noget ikke virker på en større del af en gruppe mennesker, så bliver strategien ofte kasseret som behandlingsmetode i det offentlige sundhedsvæsen. Og her er der mange unikke patienter, der bliver efterladt uden hjælp. Det er virkelig ærgerligt, for der er meget at hente med probiotika-tilskud, kostændringer og FMT, siger Mia Damhus, ernæringsterapeut ved Center for Ernæring og Terapi.
Alle har brug for at blive behandlet individuelt og ud fra individuelle behov.
”Mange mennesker går rundt med sygdomme, der sænker deres livskvalitet, uden lægerne har kunnet hjælpe dem. Her har vi haft held med at hjælpe folk til at få det meget bedre og nogle gange blive helt kureret ved at vejlede til kostændringer og give dem probiotika-tilskud,” siger Mia Damhus, der har arbejdet med funktionel medicin i 20 år og har hjulpet mange til bedre livskvalitet med færre symptomer.
Ethvert menneske får sin egen behandling
Ikke to mennesker er helt den samme i forhold til genetik og sammensætning af tarmbakterier. Derfor er det vigtigt, at vi ser personer som individer, når vi behandler, siger Mia Damhus. ”Alle har brug for at blive behandlet individuelt og ud fra individuelle behov. Derfor spørger vi altid grundigt indtil personens baggrund, livsstil og symptomer. Der er meget viden at hente fra en person, der har gået med en sygdom i flere år.”
Tarmens bakterier elsker fibre
I Vesten spiser vi få fibre og meget sukker og forarbejdet mad og så tager vi antibiotika. Det forringer tarmbakteriefloraen. ”Det er mange gange vores første skridt at hjælpe folk til at skrue ned for sukker og alkohol og op for grøntsager og kostfibre. Det er ikke alle, der har lyst til at lægge kostvanerne om. Derfor sørger vi for at hjælpe dem gennem processen og i småskridt,” siger Mia Damhus. Forskningen har nemlig vist, at når man spiser mange grøntsager og kostfibre, øger det mangfoldigheden af gavnlige bakteriearter i tarmen.
