Lungekræft er den hyppigste kræftsygdom, som flest dør af i Danmark. Der er cirka 5000 tilfælde om året. Siden 2018 har flere kvinder fået lungekræft end mænd.
“Tidligere var det en mandekræftsygdom, men siden kvinder også begyndte at ryge, har vi set en stigende forekomst af lungekræft blandt kvinder. På samme tid har hyppigheden været faldende for mænd,” oplyser Torben Riis Rasmussen, Formand for DLCG (Dansk Lunge Cancer Gruppe), overlæge, kliniske lektor, ph.d, Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital.
Torben Riis Rasmussen
Formand for DLCG (Dansk Lunge Cancer Gruppe), overlæge, kliniske lektor, ph.d, Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital
Opdaget ved et tilfælde
Cirka 85 procent af lungekræft skyldes tobaksrygning. Andre faktorer kan være fine sod- og støvpartikler i storbyerne, erhvervseksponeringer, samt radon, den radioaktive gas fra undergrunden. Radon sammen med tobaksrygning øger risikoen for lungekræft.
En tredjedel af de nye tilfælde kan i dag blive helbredt. Dels på grund af nye behandlings-former, og dels på grund af at sygdommen i dag i tiltagende omfang bliver opdaget i et tidligt stadie ren tilfældigt ved en skanning af kroppen af helt andre årsager end mistanke om lungekræft, f.eks. ved en hjertescanning eller i forbindelse med et færdselsuheld.
Desværre begynder symptomerne på lungekræft oftest først, når kræften er fremskreden. “At hoste blod op er et alvorligt tegn, som kan tyde på lungekræft, samt almene symptomer som træthed og åndenød. Der kan også være en underliggende lungekræftsygdom ved en ny og længerevarende hoste, eller hvor en kronisk hoste, som ved kronisk bronchitis, forandrer sig gennem mere end 4-6 uger,” fortæller Torben Riis Rasmussen.
Skanning og operation
Hvis den praktiserende læge får mistanke om lungekræft, får man ifølge Torben Riis Rasmussen en henvisning til en CT-skanning. Hvis der her er tegn på lungekræft, inviteres man til udredning på en af landets lungemedicinske afdelinger. Her får man i de fleste tilfælde tilbudt en PET-CT-skanning, en nålevævsprøve og undersøgelse af lymfeknuderne omkring luftrøret.
“Operation er primært den måde, vi kan helbrede patienterne på. Man fjerner den lungelap, som kræften sidder i. Det foretages i dag oftest ved en kikkertoperation. Efter operationen kan patienten i dag ofte tage hjem allerede næste dag,” siger Torben Riis Rasmussen og tilføjer:
“Man udfører også i flere og flere tilfælde en mere begrænset operation, hvor man kun fjerner en af lungelappens underafdelinger (segmenter). I nogle tilfælde kan man nøjes med at fjerne ét segment. Dermed mister man mindre lungefunktion.”
Fokuseret strålebehandling
Patienter med dårlig lungefunktion eller hjerte kan ofte ikke tåle operation, men de kan så i mange tilfælde få tilbudt en fokuseret strålebehandling kaldet stereotaktisk strålebehandling. Ifølge Torben Riis Rasmussen anvender man her koncentreret strålebehandling direkte på kræftknuden for at dræbe kræftcellerne.
Hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne ved luftrøret, så tilbydes kombineret stråle- og kemobehandling. Patienten har da stadig gode muligheder for at blive helbredt, men ikke så sandsynligt som ved operation.
Udvikling i behandlingsformer
Nye behandlingsmuligheder ved udbredt lungekræft er tilkommet i de seneste ti til tolv år. “Ved en bestemt DNA-forandring i kræftcellerne kan man anvende en målrettet medicin (kaldet tyrosin kinase inhibitor), som blokerer for de mekanismer, der får kræftcellerne til at vokse. DNA-forandringen er noget, vi hyppigere ser hos aldrig-rygere, som får lungekræft, og forekommer i 8-10 % af lungekræfttilfældene i Danmark,” fortæller Torben Riis Rasmussen.
Herudover tilbydes også såkaldt immunterapi. Det er et behandlingsprincip, hvor man aktiverer kroppens eget immunsystem til at angribe kræftcellerne.
“Immuncellerne afsøger hele tiden kroppen for bakterier eller virus, der skal bekæmpes. Men kræftcellerne kan så at sige gemme sig bag en pæn maske, så når immuncellerne støder på kræftceller, får de indtryk af, at det er noget fredeligt. Ved immunterapi indgiver man et antistof, som så at sige river den pæne maske væk, dvs ophæver den blokering som har bremset immuncellerne. Så kan immuncellerne opdage kræftcellerne og angribe dem,” forklarer Torben Riis Rasmussen.
DLCG arbejder på at få etableret et landsdækkende tilbud om screening for lungekræft blandt rygere og tidligere rygere inden for en bestemt aldersgruppe, da der er dokumentation for, at det hjælper på overlevelsen. Sundhedsstyrelsen har allerede bevilliget midler til et begrænset pilotprojekt, som forventes at starte i 2024.
Af Katrine Williams
