Skip to main content
Home » Kvinders helse » Giv din krop de bedste byggesten med mere fisk
Fisk

Giv din krop de bedste byggesten med mere fisk

fisk er godt for dit helbred
fisk er godt for dit helbred
Foto: Gettyimages
avatar

Carina Kock


Ernæringsterapeut DET (medlem af Danske Ernæringsterapeuter)

Fisk indeholder omega-3-fedtsyre, vitaminer og mineraler, som er nødvendige for os, hvis vi skal forblive sunde og raske. Dog det behøver ikke være svært at få fisk på menuen.

Vil du give din krop de bedste byggesten at arbejde med, er fisk svær at komme udenom. ”Omega-3 er en essentiel fedtsyre, som er vigtig for vores helbred, men da vi ikke selv kan danne fedtsyren, må vi have den tilført udefra. Fisk er en god kilde til omega-3-fedtsyre,” siger ernæringsterapeut Carina Kock. Vores hjerne består bl.a. af omega-3-fedtsyrer og derfor spiller fiskeolie en stor rolle for hjernens udvikling og ydeevne.

Giver vi regelmæssigt hjernen fiskeolie, har den optimale betingelser for at reparere og danne nye hjerneceller. Det styrker f.eks. vores hukommelse og er med til at sagtne farten på hjernens naturlige aldringsproces. Og ikke nok med det. ”Omega-3-fedtsyrer har en anti-inflammatorisk effekt og kan derfor være med til at forebygge livsstilsygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Vi nedsætter også risikoen for at få bl.a. demens, depression, kroniske smerter og ømme led, hvis vi får tilstrækkeligt omega-3-fedtsyre fra f.eks. fisk,” siger Carina Kock. 

Spise fede og magre fisk

Når vi spiser fede fisk som sild, laks og ørred og får vi også gavn af fiskens indhold af D-vitamin. D-vitamin er vigtigt for kroppens optagelse og omsætning af kalk og er med til at styrke knogler og muskler. Magre fisk som torsk, rødspætte og sej indeholder til gengæld sunde mineraler. ”I mit arbejdsliv møder jeg mange kvinder, som har symptomer på især lavt stofskifte. Kvinderne er typisk usædvanligt trætte, har kedelige negle samt tør hud og tørt hår. Magre fisk har et høj indhold af jod og selen, som er vigtige, hvis vores stofskifte skal fungere rigtigt,” siger Carina Kock.

Inspiration til mad med fisk

Hun har et råd til, hvordan du nemt kan få fisk på menuen de to gange om ugen, som Fødevarestyrelsen anbefaler (350 gram om ugen inkl. fiskepålæg). ”Mange orker ikke at panere og stege og få hele huset til at lugte af fisk. Bagning i ovn er både nemmere og mere skånsomt for fedtsyrerne. Resterne kan du blande op med mayonnaise og citronsaft, så har du en lækker frokost.” Carina Kock kalder torskerogn en Super Food og fremhæver makrel frem for tun på dåse, da tun indeholder tungmetaller.

Du kan også hoppe med på trenden med at skrue ned for kødet. ”Du højner din sundhed enormt ved at skifte nogle af ugens køddage ud med fiskedage. Der er masser af proteiner i fisk og færre kalorier end i kød. Og du slipper for at føle dig tung i kroppen, som mange kvinder gør, når de har spist f.eks. oksekød,” siger Carina Kock.

Next article