Får du sovet ordentligt? Der er påvist sammenhæng mellem dårlig søvn og diabetes type 2, hjertekarsygdom og kræft.
Søvn er afgørende for kroppens fysiologiske restitution, og det bruger vi omtrent en tredjedel af vores liv på. De fleste af os får i perioder mindre søvn, end vi har behov for. I perioder kan dette være fint, så længe kroppen på et senere tidspunkt kan få indhentet søvnunderskuddet. Du skal dog ikke undervurdere konsekvenserne af et dårligt søvnmønster, da der kan være store helbredsmæssige konsekvenser, hvis man får for lidt – og faktisk også for meget søvn.
Individuelt søvnbehov
Søvnbehovet er individuelt fra person til person og vil også ændre sig igennem livet. Der er derfor ingen officielle søvnanbefalinger. Det anslås at voksne mennesker skal sove mellem 7 og 9 timer i døgnet.
Alvorlige konsekvenser
Undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem for kort såvel som for lang søvn og forekomster af alvorlige og livstruende sygdomme som type 2 diabetes, hjertekarsygdom og kræft. Kort søvn er mindre end 6 timer per nat og lang søvn er mere end 8-9 timer per nat.
Der er flere danskere, der får for lidt søvn end for meget. De 16-24-årige er den aldersgruppe blandt kvinderne, der oftest skipper søvnen, men de er skarp forfulgt af de 25-44-årige. For alle kvinder (over 16 år) angiver 11,7 procent at de næsten aldrig får ordentlig søvn og 31 procent, at de ikke tit nok sover, som de bør. Kun lidt over end halvdelen af kvinderne får god søvn på regelmæssig basis.
4 største årsager til for lidt søvn
- Arbejdsrelaterede problemer
- Familiemæssige og personlige problemer
- Egen sygdom
- Natlige toiletbesøg
