Præventionsmulighederne er i dag mange og forskelligartede. Du skal vælge lige den, der passer dig. Men desværre er mange uvidende om mulighederne, mener overlæge Annemette Lykkebo.
Siden p-pillen i 1966 kom på det danske marked og for altid ændrede kvinders situation, er der sket en kæmpemæssig udvikling inden for prævention.
I dag deler man præventionsmidlerne op i to grupper: de korttidsvirkende og de langtidsvirkende.
De korttidsvirkende skal tages hver dag, hver uge eller hver måned og her er tale om hormonal prævention i form af enten p-piller, minipiller, p-plaster eller p-ring.
Det positive er, at den enkelte kvinde kan vælge nøjagtig den form for prævention, som passer hende bedst.
Langtidsvirkende prævention
Til de langtidsvirkende hører p-stav og spiral. Spiralen findes i to typer: hormonspiralen og kobberspiralen, der kan ligge i livmoderen i tre eller fem år afhængig af type.
”Det positive er, at den enkelte kvinde kan vælge nøjagtig den form for prævention, som passer hende bedst. Nogle foretrækker at skulle tage et præparat hver dag, mens andre hellere vil have noget, der bare ligger fast i kroppen. Det er en individuel beslutning,” siger overlæge Annemette Lykkebo, Kvindesygdomme og fødsler, Kolding Sygehus.
Fordelen ved de langtidsvirkende er, at de er en sikker præventionsmetode, fordi de befinder sig i kvinden. Hun kan ikke i et svagt øjeblik komme til at glemme at tage dem, hvilket selvfølelig kan ske med de korttidsvirkende. Dem skal man være god til at bruge for at opnå beskyttelse.
Og apropos beskyttelse er det vigtigt for Annemette Lykkebo at pointere, at den eneste form for prævention som beskytter mod sexsygdomme, er et kondom.
”Hvis man ikke har en fast partner er det både mandens og kvindens ansvar at beskytte hinanden og sig selv mod sexsygdomme.”
Mange præventionsmuligheder
Der er ifølge Annemette Lykkebo væsentlige fordele ved korttidsvirkende hormonal prævention og hormonspiralen.
”Kvinderne vil opleve, at de får mindre menstruationsblødning og dermed følger ofte en reduktion i smerter og ubehag. Hvor meget mindre afhænger af hvilken type hormonprævention, der bliver valgt.
Det har altid heddet sig, at p-pillerne skal tages i 21 dage og derefter kommer en blødning på en uge. Men faktisk kan kvinder tage pillerne i længere tid f.eks. tre måneder for så at holde en uges pause. Nogle trækker endda blødningspausen til de får en pletblødning – og der kan godt gå op til et halvt år.
Men hormonal prævention beskytter ikke blot mod graviditet.
”Overordnet beskytter både p-piller og hormonspiralen også mod cancer. Vi ved at risikoen nedsættes for kræft både i livmoderen og æggestokkene. Et stort norsk studie har desuden vist, at hvis en kvinde får konstateret celleforandringer i livmoderen kan en hormonspiral få forandringerne til at forsvinde. Hormonspiralen beskytter desuden mod kræft i æggestokkene.”
Det har også heddet sig, at p-piller øger risikoen for at udvikle brystkræft. Endnu en myte.
Myter om prævention
Der hersker et væld af myter omkring prævention. En af dem er som sagt, at kvinder skal have blødning en gang om måneden. Det skal de ikke.
”Det har også heddet sig, at p-piller øger risikoen for at udvikle brystkræft. Endnu en myte.
Tidligere var vi meget tilbageholdende med at give unge, der ikke havde født, en kobberspiral, bl.a. på grund af risiko for underlivsbetændelse. De risici er der ikke med hormonspiralen. Nu ved vi endda, at den nedsætter risikoen både for underlivsinfektion og for graviditet uden for livmoderen.
At spiralen kan blive lagt forkert og havne uden for livmoderen er en risiko, men med den tekniske udvikling vi har oplevet de sidste år forekommer den slags fejl yderst sjældent. Og risikoen for at det sker er ikke større for kvinder, der endnu ikke har født.”
Men der mangler reel oplysning om prævention, mener Annemette Lykkebo. Alt for mange kvinder har ikke den fulde viden om de forskellige præventionsmuligheder.
”Siden sidste år er oplysningsindsatsen på området skærpet med bl.a. kampagner målrettet de unge kvinder. Jeg har været ude at undervise praktiserende læger og sundhedsplejersker og må konstatere, at deres materiale specielt omkring præventionsdelen er forældet. Behovet for at få ny viden ud til kvinderne er stort.”
