Det danske sundheds-væsen har i en årrække investeret målrettet i en stadig bedre behandling. Kombinationen af investeringer i bedre behandlings-muligheder og en mere hensigtsmæssig og effektiv tilrettelæggelse af behandlingsforløbene via kræftplan I – IV har båret frugt.
De seneste opgørelser over 1- og 5-års overlevelsen viser nemlig, at det danske sundhedsvæsen har løftet behandlingsresultaterne mærkbart, så de nu er på niveau med de øvrige nordiske lande. Det er en glædelig udvikling.
Ulighed er udtalt på kræftområdet. I Danmark er der både større risiko for kræft, langsommere diagnosticering og ringere behandlingsresultater, jo mindre økonomisk bemidlet man er i hjemmet. Vi har stadig et stykke op til de lande, der opnår de bedste behandlingsresultater på kræftområdet. Er ambitionen at nå op blandt de bedste af de lande, vi normalt sammenligner os med, er der behov for at løfte indsatsen over for de økonomisk dårligt stillede grupper i samfundet. Alle undersøgelser viser, at både 1- og 5-års overlevelsen kan øges mærkbart, hvis behandlingsresultaterne for de dårligst stillede grupper i samfundet kommer på niveau med mellem- og højindkomstgrupperne.
Ulighed er en ærgerlig tendens, som vi bør gøre op med. Hvis vi sikrer en bedre behandling af de dårligt stillede grupper i vores samfund, er der behov for at gennemføre særlige tiltag for denne gruppe af borgere. Her forholder det sig sådan, at lige resultater kræver en ulige indsats, som er målrettet den enkelte borger.
I den henseende tror jeg, at vi i det danske sundhedsvæsen bør arbejde mere med at få tilrettet vores sundhedsfaglige kommunikation, så den i højere grad er tilpasset den målgruppe, vi er i dialog med.
God kommunikation mellem patient og sundhedspersonale er nødvendig, hvis man skal opnå en god behandlingskvalitet. Hvis sundhedsfaglige taler et sprog, som patienten ikke forstår, skaber det misforståelser og forvirring. Risikoen for, at patienten ikke kan følge med i behandlingen, bliver større, og det har ofte et dårligere behandlingsresultat til følge.
En undersøgelse baseret på knapt 30.000 danskere har vist, at knapt hver femte oplever problemer med at forstå sundhedsinformation og indgå i dialog med de sundhedsprofessionelle. Problematikken er særligt udtalt blandt ældre med lav socioøkonomisk position og personer med anden etnisk baggrund. Her oplever knapt fire ud af ti, at det er vanskeligt at forstå informationer fra sundhedsprofessionelle. Der er med andre ord et væsentligt forbedringspotentiale, særligt for de økonomisk sårbare grupper i vores samfund.
Dårlig kommunikation er selvfølgelig ikke den eneste kilde til ulighed i den danske kræftbehandling, men god og målrettet kommunikation er en vigtig faktor, hvis sundhedsvæsenet skal kunne konvertere innovative og stadigt mere effektive behandlingsmuligheder til bedre behandlingsresultater
