Også for lungekræft er tidlig udredning ’alfa og omega’. Derfor kan forsinkelser i diagnosticering af lungekræftpatienter under pandemien få fatale konsekvenser.

– I starten, da pandemien rasede, ’manglede’ der – som direkte afledt corona-effekt – en del lungekræfttilfælde i forhold til det forventede. Selve lungekræftbehandlingen har fungeret upåvirket, så det er den manglende udredning, der er problemet, siger Peter Meldgaard, overlæge ved Aarhus Universitetshospital.

Faldet i antallet af konstaterede lungekræfttilfælde i foråret 2020 blev dog indhentet i løbet af året, hvilket kom helt naturligt i takt med håndteringen af pandemien og normaliseringen af folks og praktiserende lægers adfærd.

Peter Meldgaard

Overlæge ved Aarhus Universitetshospital

Kan have påvirket enkelte patienter

Pga. faldet i udredninger i starten af 2020, kunne frygten derfor være, at flere ville være blevet opdaget i et sent stadie, hvilket er fatalt, da tidlig opdagelse er så væsentlig for den senere behandling. Statistisk set er det dog ikke tilfældet. Ifølge årsrapporten fra Dansk Lunge Cancer Gruppe/Register er fordelingen på lungekræftstadier i 2020 den samme som tidligere år.

I rapporten tilføjes dog, ”at man ikke kan udelukke, at pandemien kan have haft negativ betydning på enkeltindividniveau, derved at nogle patienter trods ovenstående betragtninger kan være blevet henvist senere, end de ellers ville have været.”

Afvist af lægen pga. corona-lignende symptomer

Årsagen til faldet i antal udredninger i starten af pandemien kan bl.a. findes i det særlige forhold, at for potentielle lungekræft-tilfælde og deres læger, ligner symptomerne hinanden.

– Der er et problem i, at corona-symptomer ligner lungekræftsymptomer – det er meget simpelt. Tidligt i pandemien var de praktiserende læger fuldstændig paniske over at få corona ind i konsultationen, så patienter med de symptomer er blevet afvist, det ved vi fra mange patienthistorier, siger Peter Meldgaard.

Den omvendte situation er også mulig; at potentielle patienter ikke har kontaktet lægen, da de hjemmfra har forvekslet lungekræft-symptomer med corona-symptomer.

Altafgørende med tidlig udredning

En så tidlig udredning som muligt med fastlægning af stadiet er altafgørende for ens fremtid med lungekræft.

– Når man er gået gennem pakkeforløbet, er blevet udredt og diagnosticeret, så er det vigtige at finde frem til, i hvilket stadie, man er. Det afgør behandlingsmulighederne: Operation som nr. et med mulighed for at blive rask, og ellers kemoterapi, langvarig strålebehandling eller immunterapi, siger Peter Meldgaard.

Undersøgelser har vist, at nogle former for f.eks. immunterapi virker bedre i de tidlige stadier end i de senere, så det understreger også vigtigheden af hurtig udredning.

– Men det overordnede problem er, at lungekræft mærker du dybest set ikke, før det er for sent, og ofte opdager vi en tumor ved undersøgelser for alt muligt andet som hjerteproblemer, efter biluheld osv. Så man skal egentlig finde sygdommen, inden der er symptomer. Det kan realistisk set kun gøres ved screening af risikogrupper, og der er evidens for, at det indfanger patienter i lavt stadie. Det er indført i bl.a. USA og Holland, og vi håber, at Danmark snart følger efter, siger Peter Meldgaard.

Screening er stadig kun på diskussionsplan i Danmark, og utålmodigheden fra det faglige miljø er efterhånden mærkbar, da man i mange år har efterlyst handling fra politikerne.

– Lige nu er der et pres fra en samlet og enig Dansk Lungecancer Gruppe mod Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet for at komme videre i det her. Det er det politiske niveau, der mangler, og det har kæmpe konsekvenser ikke at tage det næste skridt, påpeger Peter Meldgaard.

«Skræmmende at corona-symptomer minder om lungekræftsymptomer»

Lisbet Søbæk Hansen, formand for Patientforeningen Lungekræft, ser problemer i samfundets tilgang til lungekræftsygdommen – og særligt under corona-pandemien.

– Under corona-pandemien kan man have gået med symptomer og været i tvivl om, hvor længe man skulle vente, da det potentielt set kunne være lungekræft. Og så vil det blive opdaget for sent. Det skræmmer mig, at vi har en sygdom, der er så udbredt lige nu og her, hvor symptomerne godt kunne minde om lungekræft, siger Lisbeth Søbæk Hansen, som selv – sammenfaldende med sin mands lungekræft – fik konstateret en anden type kræft i foråret 2021.

Lisbeth Søbæk Hansen har i sit virke for Patientforeningen Lungekræft hørt om patienter, der er blevet afvist hos praktiserende læger til konsultationer, fordi der ikke var adgang til klinikken pga. corona.

– Det er utrolig vigtigt at opdage det så hurtigt som muligt i et af de tidlige stadier, for så er der større helbredelsesmuligheder. Jo tidligere man får det opdaget, jo bedre er det. Folk skal generelt være bedre til at gå til lægen tidligt, siger Lisbeth Søbæk Hansen.

Lisbet Søbæk Hansen

Formand for Patientforeningen Lungekræft

Upåklageligt kræftbehandlingsforløb

For Lisbeth Søbæk Hansen personligt har der ikke været problemer med håndteringen af kræftsygdomsforløbet.

– Og her snakker jeg for både mig selv og min mand. Vi fik begge kræft i 2021 – min mand for tredje gang siden 2008 – og for os har kontroller og det hele fungeret, aftaler om opfølgning osv. er blevet overholdt, siger hun.

Hun henviser dog til enkelte, der har fundet det upersonligt med de video/telefon-konsultationer, der har været nødvendige under corona-pandemien, men også forståelse for, at man ikke altid bare kunne komme ind hospitalerne.

Håber på screenings-program

Det skumle ved lungekræft er, at man kan have det helt uden at mærke det. Derfor vil et screenings-program være det optimale, mener Lisbeth Søbæk Hansen.

– Det ville da være dejligt! Det er det, jeg har kæmpet for i otte år, og jeg håber, vi snart kommer et skridt tættere på et screenings-program, siger hun.

Av Jesper Henning Pedersen