Bedre patientforløb med mere håndterbare bivirkninger og samlet set mindre tryk på hospitalssystemet er i vente, hvis targeteret behandling af CLL (kronisk lymfatisk leukæmi) udbredes i det omfang, som lægerne ønsker.
”Targeteret behandling af CLL er en rigtig god behandling, og vi vil gerne gøre endnu mere brug af behandlingsmetoden,” siger Robert Schou Pedersen, der er ledende overlæge og Ph.d. ved Medicinsk afdeling, Klinik for blodsygdomme, Regionshospitalet Gødstrup.
Robert Schou Pedersen
Ledende overlæge og Ph.d. ved Medicinsk afdeling, Klinik for blodsygdomme, Regionshospitalet Gødstrup
Førstegangsbehandling af patienter med CLL er i dag hyppigst kemoterapi i kombination med antistoffer (immunbehandling).
«Vi læger ønsker klart mere targeteret behandling, end vi har lov til i dag. Vi er begrænset af myndighedernes godkendelser af de enkelte præparater. Vi kan se så mange fordele i den type behandlinger, idet patienterne tåler det godt og effekten er mindst lige så god som den traditionelle kemo-immunterapi. Udviklingen skal gå henimod, at vi helt kan udvære brugen af den traditionelle kemoterapi. Det vil være en fordel for alle,» siger Robert Schou Pedersen.
Mere præcis behandling og færre komplikationer
Targeteret behandling rammer specifikt bestemte områder i kræftcellerne, hæmmer deres vækst og får dem til at gå til grunde. Derved rammer man mere præcist i kræftcellerne end den gængse kemoterapi, der rammer meget bredt, og bivirkningerne er derfor mere håndterbare og ikke så alvorlige.
«Særligt det tryk, der kommer på immunsystemet, når man giver kemoterapi, mindskes, og det medfører mindre risiko for, at der kommer alvorlige infektionsrelaterede komplikationer,» siger Robert Schou Pedersen.
Targeteret behandling gives som tabletbehandling, som patienten skal tage løbende hver dag, frem for at man skal ind på sygehuset med ugers mellemrum og modtage en behandling, der trykker immunsystemet voldsomt.
Anderledes og færre bivirkninger
Enkelte af de targeterede behandlinger gives så længe, der er effekt af behandlingen. Derfor kan bivirkninger opstå over en længere periode og måske være sværere at opdage.
«Mange patienter bliver derfor først opmærksomme på bivirkningerne, når de ophører med behandlingen. Derfor skal vi blive ved med at udvikle behandlinger, der er tidsbegrænset,» siger Robert Schou Pedersen.
Targeteret behandling giver en rigtig god sygdomskontrol af CLL, og kan man identificere patienter, der kan behandles i en tidsbegrænset periode med targeteret behandling, så vil der også være god samfundsøkonomi i det. Tidsubegrænset targeteret behandling er dyrere en den velkendte kemo-immunterapi, men giver man det i en tidsbegrænset periode, vil det være gavnligt – patientere vil have færre bivirkninger og nok færre indlæggelser, og for den rigtige patient også bedre behandlingsrespons.
«Nogle patienter med CLL har bestemte celleforandringer, der gør dem mindre modtagelig for immun-kemoterapi. Ved targeteret behandling responderer disse patienter lige så godt på behandlingen, som de patienter der ikke har disse forandringer. Derved klarer gruppen af CLL patienter sig samlet set bedre,» siger Robert Schou Pedersen.
Targeteret behandling gør endvidere, at patienterne ikke så tit bliver indlagt, så trykket på sengeafsnittet på sygehusene bliver generelt set mindre.
Ændrede anbefalinger der understøttes af ny forskning
Og der er håb forude mht. at udbrede targeteret behandling. Hidtil har Medicinrådet i Danmark f.eks. kun anbefalet en bestemt targeteret behandling til en mindre gruppe af patienter – ca. hver tiende svarende til 20-25 patienter i Danmark om året. Men i de nationale danske retningslinjer anbefales det nu at bruge behandlingen til en større gruppe, der inddrager patienter med hyppigere forekommende former af CLL, og denne anbefaling bliver bakket op af nye forskningsresultater, som alle regionerne i Danmark har deltaget i i samarbejde med forskere fra Tyskland, Holland og de øvrige nordiske lande.
Af Jesper Henning Pedersen
