Ritt Bjerregaard skriver, debatterer og bruger tid med sin familie og venner i et liv, hvor kræft er blevet et vilkår.
Den 18. juni 2015 bliver Ritt Bjerregaard opereret for tarmkræft for tredje gang. I timerne efter operationen ligger hun alligevel og følger folketingsvalget gennem morfintåger fra sin seng på Bispebjerg Hospital:
”Jeg føler mig jo stadig som politiker, og operationerne kunne jeg forholde mig til. Jeg havde den her tillid til, at når lægerne bare skar det syge væk af endetarmen, så klarede jeg det nok,” siger Ritt Bjerregaard.
Metastaserne i lungerne, der senere bliver konstateret, kan ikke fjernes. Og selvom hun aldrig har haft et sortsyn på livet, så er det barskt at få en dødsdom. Det er den periode i hendes liv, der er blevet til de grå sider i erindringsbogen ’Valgt’.
Uhelbredelig kræft
Beskeden får hun i januar 2016. På vej hjem fra Rigshospitalet holder hun sin mand i hånden. Det er først, da de når indenfor i deres hus tæt ved søerne i København, at hun begynder at græde:
”Jeg brød ikke sammen på hospitalet, sådan noget kan jeg godt vente med, til jeg er hjemme hos mig selv. Lægerne kunne jo heller ikke sige så meget den dag, andet end at jeg kunne få kemobehandling for at holde kræften nede,” siger Ritt Bjerregaard.
Det er hårdt med kemobehandlingen, der giver for meget kvalme, tør hud og så store vabler under fødderne, at hun ikke kan gå.
Prioriterer hverdagen
Ritt Bjerregaard prioriterer nu de gode øjeblikke i hverdagen med venner og familie, og så nyder hun at skrive sine erindringer og være i sit sommerhus nord for Kerteminde:
”Min veninder siger, at det er latterligt, når jeg siger, at jeg er pensionist, fordi jeg har så mange aftaler og altid er i gang med noget. Men det er alt sammen ting, jeg godt kan lide,” siger Ritt Bjerregaard.
Som kræftramt er hun særligt opmærksom på, hvor vigtigt det er at huske de pårørende. Typisk er det den syge, der er i fokus, men der kommer ofte nogle chokreaktioner hos de nærmeste, der også skal leve med sygdommen.
Vigtigt at tale om tarmkræft
Da Ritt Bjerregaard konstaterede blod i sin afføring, havde hendes veninde allerede tarmkræft. Derfor vidste Ritt Bjerregaard også, at hun hurtigt skulle søge læge. Kræft er blevet et vilkår, hun nu selv lever med og taler åbent om:
”Selvom mange bliver ramt af tarmkræft, så er der flere, der synes, at det er ulækkert og flovt at tale om. Derfor synes jeg, at det er ekstra vigtigt at være åben, så andre i tide kan reagere på symptomerne,” siger Ritt Bjerregaard.
De halvårlige tjek er aldrig sjove. Derfor skal der også være noget rart at se frem til: Et møde med læseklubben, en tur i teatret eller i biografen for at prøve at tænke på noget andet. Ellers bliver ventetiden på svar for lang.
Fælles kamp mod kræft
Oplevelserne i det danske sygehusvæsen har været blandede. Da hun skulle opereres akut før påsken i 2015, manglede der f.eks. personale:
”Der var kommet en byld på min tarm efter første operation. Og på grund af ferie manglede der læger på afdelingen. De sygeplejersker, der havde vagt, knoklede løs, men der var ganske enkelt ikke hænder nok,” siger Ritt Bjerregaard og fortsætter:
”Kampen mod kræft er jo en fælles kamp. Den kæmpes ikke kun af dem, der er er syge, men også af de pårørende og i høj grad også af sygeplejersker og læger, så dem skal vi huske – de skal behandles ordentligt”.
Det kan føles uvirkeligt
Ved de sidste par tjek har der været godt nyt – metastaserne har ikke bredt sig. Næste tjek er i slutningen af februar 2019:
”Det kan føles lidt uvirkeligt at leve med kræft. Jeg kigger undrende på min krop og tænker, hvad foregår der dog derinde? Jeg kan se nogle små ar efter operationerne, men ellers kan jeg hverken se eller mærke noget,” siger Ritt Bjerregaard og fortsætter:
”Jeg har levet økologisk, siden det blev muligt, og har altid passet godt på min krop, men lægerne siger, at jeg har alderen til at få kræft. Når man er 77 år, så er det heller ikke en stor katastrofe. Jeg har levet et langt og godt liv og er ikke bange for døden eller for at tale om den”.
Fakta om Ritt Bjerregaard
Ritt Bjerregaard har en lang politisk karriere bag sig. Som socialdemokrat har hun både være minister, overborgmester i København, EU-Kommisær og eksportambassadør til Kina.
Hun er gift med historikeren Søren Mørch og bor i ’kartoffelrækkerne’ København.
Har siden 2015 været diagnosticeret med kræft. Er blevet opereret tre gange for tarmkræft og har mellem anden og tredje operation levet med stomi. Fik i 2016 konstateret metastaser i lungerne, som ikke kan fjernes.
