vert år rammes ca. 2.600 danskere af en blodkræftsygdom. Over 25.000 lever med en af disse sygdomme som patient, som kronisk syg eller som helbredt. Tælles de pårørende med, er det mange flere.
At få blodkræft er chokerende og angstfuldt for de fleste. Det skaber angst og usikkerhed, og præcis derfor er nærhed, fællesskab, erfaringsudveksling og vidensdeling helt centralt for patientforeningen LyLe, hvis medlemmer har lymfekræft, leukæmi eller Myelodysplastisk syndrom.
– LyLes styrke er, at vi er tæt på vores medlemmer og har fokus på de enkelte og ofte meget forskellige blodkræftsygdomme. Vi ved, at det har stor værdi for både patienter og pårørende, at de kan mødes med og udveksle erfaringer med andre, der har de samme udfordringer som dem selv gennem et ofte livslangt sygdomsforløb.
Samtidig lægger vi vægt på at være så synlige som muligt, at arbejde tæt sammen med de mange dygtige hæmatologer og sygeplejersker og at søge politisk indflydelse samt påvirke udviklingen til glæde for fremtidige blodkræftpatienter og deres pårørende, fortæller foreningens formand Rita 0. Christensen.