Alle bør have lige adgang til den bedste prostatakræftbehandling

Tonny Clausen

Landsformand, Prostatakræftforeningen PROPA

Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen har fokus på bedre behandling og aktiv overvågning. MR-skanninger på alle sygehuse kan yderligere forbedre diagnosticeringen.

For at sikre den rette behandling til mænd med prostatakræft er der kommet nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. De er trådt i kraft ved årsskiftet og har særligt fokus på valget mellem øjeblikkelig behandling eller aktiv overvågning. Mere end 45.000 danske mænd lever med diagnosen prostatakræft, og bedre retningslinjer i systemet hilses generelt velkomne, men fokus skal også være på implementeringen.

”Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer er sendt ud i regionerne, men desværre sker der jo tit det, at patienterne alligevel bliver behandlet forskelligt. Udfaldet af indførelsen af den slags er ikke altid ens, som det ellers burde være, og det er yderst kritisabelt, at patienter behandles forskelligt, alt efter hvor i landet de bor. Vi savner nogle helt ensartede procedurer, vejledninger og behandlingstilbud,” siger Tonny Clausen, der er Landsformand for Prostatakræftforeningen Propa.

Aktiv overvågning: et vigtigt redskab

Gennem de seneste 10 år er princippet med aktiv overvågning blevet mere almindeligt. Der kan være mange og store bivirkninger ved en operation, og derfor kan den rette behandling i nogle tilfælde være at fravælge operation.

”Man tager udgangspunkt i PSA-målinger (Prostata Specifikt Antigen) – det er den første alarm, hvis PSA-tallet stiger. Det er det eneste mål, man har nu for at vise, at der kan være tale om prostatakræft. Hvis man er en af de heldige, hvor prostatakræften er indkapslet og isoleret i prostata og ikke på vej ud i kroppen, kan det være tilstrækkeligt at komme i aktiv overvågning. Det er faktisk den bedste besked, man kan få,” siger Tonny Clausen.

Men hvis en ondskabsfuld kræft påvises, startes behandling med stråler, operation, hormonbehandling mm.

Der er dog stor forskel på sygehusene, når en mand bliver henvist med sit PSA-tal og skal have mere at vide om sygdommen.

”Vi kunne godt tænke os i den nye sundhedsreform, at man udbreder den viden, der findes, og at man kunne uddanne også de praktiserende læger bedre, f.eks. med kurser i prostatakræft,” påpeger Tonny Clausen.

MR-skanning bør være obligatorisk

Sammen med de nye tiltag fra myndighederne har Tonny Clausen et stort ønske.

”De nye retningslinjer får først for alvor værdi, hvis alle sygehuse indfører MR-skanninger i forbindelse med biopsier. Diagnosticeringen kan med PSA-tallet og en MR-skanning forbedres, da biopsierne så kan foretages meget mere nøjagtigt, og man kan foretage færre,” siger han og tilføjer, at der jo altid er en risiko ved indgreb og biopsier, men den kan man begrænse ved brug af MR-skanninger.

Åbenhed om symptomer og tabuer

”Ved symptomer bør man tale med sin læge og bede om en PSA-måling,” siger Tonny Clausen.

Mænd over 50 år med nære slægtninge (far, farbror, farfar, bror, morfar, morbror) med kræft i prostata anbefales screenet med PSA-måling en gang årligt. Der mangler åbenhed om sygdommen, og problemet er tabubelagt, da det har med mandighed at gøre.

”Hvis man skal opereres eller have strålebehandling, så er der bivirkninger som inkontinens og impotens, og det jo ikke noget, man som mand går rundt og praler med. Mandigheden er væk. I den situation er det vigtigt at snakke med ligesindede. Vi har både patientstøttegrupper og pårørendegrupper. Man overser ofte, at de pårørende kan have lige så svært ved at håndtere de såvel fysiske som psykiske følgevirkninger. Diagnosen har stor indflydelse på mange mennesker, og åbenheden er så nødvendig,” konstaterer Tonny Clausen.