Kræftbehandlingen i Danmark er på mange måder en succeshistorie. Det mener jeg, velvidende at der i år har været berettiget kritik af manglende overholdelse af tidsfrister og rettigheder for mavetarmkræftpatienter i min egen region. Sagen er beklagelig, og der er taget hånd om den. Men sagen er langt fra et udtryk for normen på kræftområdet. Når vi ser generelt på udviklingen gennem årene, så er der sket væsentlige fremskridt i behandlingsmulighederne og overlevelsen for danskere, der får kræft.
Screeninger, bedre medicin og mere avancerede behandlingsmuligheder har betydet, at 5-års-overlevelsen for f.eks. kræftramte danske mænd er steget med 15 procent på 15 år. Direktøren for Kræftens Bekæmpelse sagde sågar på en kræft-konference sidste år, at ”der ikke er nogle steder i verden, han hellere vil behandles for kræft end i Danmark”.
Men der er samtidig et stort pres på vores sundhedsvæsen. Et pres, der forstærkes i årene fremover. Først og fremmest fordi befolkningen kommer til at bestå af flere ældre og færre unge fra årgange, hvorfra vi skulle uddanne og hente fremtidens medarbejdere. Sidste år var der 40.000 flere borgere igennem et kræftpakkeforløb end i 2014, og vi kan se frem til yderligere stigning.
Anders Kühnau
Formand for Danske Regioner
Nødt til at tænke smart
Det betyder, at vi skal kunne håndtere et stigende kapacitetspres på kræftområdet samtidig med, at vi over en bred kam skal kunne sikre en god behandling til alle patienter i sundhedsvæsenet. Derfor er det afgørende, at vi får fremtidssikret kræftområdet, og vi ser i den forbindelse frem til at være med i diskussionen om, hvad indholdet i kræftplan fem skal være.
Med begrænsede medarbejderressourcer er vi nødt til at tænke smart for at kunne behandle flere patienter. Vi kan ikke bare fortsætte i de vante baner, og her kan nye teknologisk løsninger komme os til hjælp: Med kunstig intelligens (AI) og digitalisering kan vi nemlig aflaste de pressede medarbejderne og ofte opnå mere kvalificeret diagnosticering og behandling. Vi har f.eks. allerede indført teknologi, så algoritmer bidrager til at genkende og advare om brystkræft ud fra screeningsbilleder. Og her i min egen region, Region Midtjylland, hjælper en app kvinder med selv at opfange de første tegn, hvis noget er unormalt.
Andre regioner har indført AI til at foreslå den bedste behandling ved mave-tarmkræft, og app’en Dermloop hjælper praksislæger med at afsløre farlig modermærkekræft ved hjælp af fotos. Dén vej skal vi videre ad.
Med begrænsede medarbejderressourcer er vi nødt til at tænke smart for at kunne behandle flere patienter.
Skal blive bedre til at forebygge
Men vi skal også sikre, at vi bruger den begrænsede kapacitet i sundhedsvæsenet bedst muligt. Som når regionernes hospitaler samarbejder, så kapaciteten på tværs af landet bruges til at holde hånden under de patienter, som har mest brug for det.
Jeg ser frem til at drøfte både behandling og forebyggelse med Kræftens Bekæmpelse, når vi d. 10. november mødes til fælles kræft-konference i Regionernes Hus. For vi gør meget, når der er mistanke om sygdom. Men optimalt skal vi undgå, at sygdom overhovedet opstår. Derfor skal vi blive bedre til at forebygge det, som vi ved, producerer kræft og anden sygdom. Vi skal tilskynde mest muligt til at reducere rygning, alkohol, fedme og fysisk passivitet.
Det er nedslående, at halvdelen af os er overvægtige, og at unge danskeres tobaks- og alkoholforbrug er så voldsomt. Derfor bør Folketinget sænke aldersgrænsen for køb af alkohol og hæve afgifter på tobak. Samtidig er det vigtigt, at sundhed kommer på dagsordenen i alle de sammenhænge, hvor vi træffer beslutninger, der både direkte og indirekte kan påvirke vores sundhed – det kalder på at vi indfører en folkesundhedslov.
Af Anders Kühnau, formand for Danske Regioner
