I forbindelse med lanceringen af sundhedspakken i foråret 2023, besluttede regeringen at give grønt lys til et pilotprojekt, som kan føre til et nationalt lungekræftscreeningsprogram. Et projekt som forventes at starte i år – og som forventes af kunne redde liv.
Lungekræft er den absolut mest dødelige kræftform. Alene her i Danmark får over 5.000 danskere konstateret sygdommen og mere end 3.700 dør af lungekræft. Hvert år.
Selv om chancerne for at overleve lungekræft et år efter diagnosen er stillet er steget til 54% for mænd og 61% for kvinder, så er den såkaldte et-årsoverlevelse for lungekræft stadig blandt de laveste blandt 15 udvalgte kræftsygdomme, såsom bryst-, prostata og tarmkræft.
Om årsagerne til dette, forklarer Haseem Ashraf, lektor ved Universitetet i Oslo og overlæge på thoraxradiologisk afdeling ved Akershus Universitets Hospital i nærheden af Oslo i Norge:
”Når de første tegn på lungekræft viser sig i form af hoste og smerter, så har kræften ofte allerede spredt sig, og er derfor ikke mulig at helbrede. Derfor kan man på dette stadie kun tilbyde livsforlængende behandling.”
Haseem Ashraf
Lektor ved Universitetet i Oslo og overlæge på thoraxradiologisk afdeling ved Akershus Universitets Hospital
Foto: Ahus
Succes med tidligere studier
En af de største udfordringer ved lungekræft er altså sen – og ofte for sen – diagnosticering. Men tænk, hvis man kunne opdage sygdommen tidligere i forløbet? Inden den spredte sig? Det har man allerede forsøgt at afdække både herhjemme og i udlandet.
”Der har været flere studier op gennem 2000-tallet, hvor man har undersøgt, hvad det ville betyde, hvis man CT-scannede målgruppen en gang om året. Blandt andet det hollandsk/belgiske NELSON-studie, der viste at CT-scanning kunne reducere risikoen for at dø af lungekræft med 24% hos mænd og 39% hos kvinder,” fortæller Haseem, der har en PhD grad i netop lunge cancer screening fra Københavns Universitet. Han leder netop nu et lignende studie i Norge, der også har vist rigtig gode resultater.
Og det er netop disse studier, der ligger til grund for det nye 3-årige pilotprojekt, der skal afklare, om lungekræftscreening skal indføres i Danmark.
Ifølge Haseem Ashraf er der ingen tvivl om vigtigheden af dette:
”Når nu det er vist at man gennem CT-screening kan opdage lunge cancer tidligt og derved kan reducere dødeligheden hvorfor så ikke gøre brug af det?” siger han og håber at lungekræftscreening indenfor nogle få år vil være en naturlig del af det nationale screeningstilbud i Danmark.
Det handler om at redde liv
Zaigham Saghir, speciallæge i lungemedicin, Ph.D og klinisk lektor på Københavns Universitet og ansat på lungemedicinsk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital bakker op:
”Vi har bedre behandlingstilbud i dag – alt efter hvilken type lungekræft der er tale om og hvilket stadie den er i. Ud over lungevævsbesparende kikkert-operationer er der også indført målrettet strålebehandling til de patienter, der enten har lav lungefunktion eller er for syge til operation. Er der tale om spredning kan vi tilbyde f.eks. immunterapi eller targeteret (målrettet) behandling. Effekten af disse behandlinger er blevet væsentligt bedre og har betydet længere levetid og ikke mindst bedre livskvalitet hos patienterne.”
Zaigham Saghir
Speciallæge i lungemedicin, Ph.D og klinisk lektor på Københavns Universitet og ansat på lungemedicinsk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
Udfordringen er imidlertid at opdage kræften så tidligt som muligt. Og her kan vi ifølge Zaigham blive bedre:
”Med et screeningsprogram kan vi ikke bare finde kræften tidligere, men også i højere grad helbrede patienterne. Dermed vil vi kunne redde mange flere patienters liv i dag end hidtil.”
Med fornuften i højsædet
Det er dog ifølge ham ikke helt uden forbehold, at man sætter sådan et storstilet program i gang og påpeger blandt andet vigtigheden af udvælgelsen af de personer, der har højest risiko. Der ud over nævner han også faren ved overdiagnosticering:
En af udfordringerne ved at scanne denne gruppe af personer med høj risiko er, at der kan opstå en række såkaldte ”tilfældige fund”. En CT-scanning er jo meget mere detaljeret end røntgen, og derfor er der en risiko for, at der dukker andet op end det man lige kigger efter. F.eks. vil man kunne finde pletter på lungerne, der ikke er kræft eller godartede forandringer i andre organer, som skal afklares. Det kan skabe unødig bekymring hos patienterne, som vi skal være i stand til at håndtere.”
Zaigham er dog slet ikke i tvivl om at det nye pilotstudie er vejen frem. Og han venter sig meget af det:
”Det er mit håb, at vi får høstet nogle gode erfaringer og kan bruge dem til at implementere et lungescreeningsprogram til hele landet på en både klog og effektiv måde. Og gerne inden for den nærmeste fremtid,” slutter han.
Af Rikke Kokholm
