Anders Stjernholm fik diagnosen mild ADHD som voksen. Han kan ikke tåle medicinsk behandling og håndterer sin sygdom ved bl.a. at undgå de situationer, han ved er svære for ham.
Erkend dine svagheder, vær bevidst om dem og stå ved dem. Alle er dårlige til et eller andet. Så klar og enkel lyder den vigtigste leveregel for foredragsholder og komiker Anders Stjernholm.
Først som voksen fik Anders Stjernholm diagnosen mild ADHD. Sin barndom og ungdom har han tilbragt i Nordsjælland i 1990’erne, hvor den diagnose bestemt ikke var specielt fremme i billedet. Rent fagligt var han en dygtig dreng, men særdeles opmærksomhedskrævende.
”Jeg lavede en del larm”
Det var da han begyndte at studere til journalist med andre, der var lige så dygtige som han, at det blev i øjenfaldende, at de havde klart bedre arbejdsvaner.
”Faktisk var det blandt andet Matilde Kimer – nu DRs Ruslands korrespondent – der gjorde forskellene tydelige for mig. I en periode arbejdede vi sammen to lange dage om ugen, og hun havde i modsætning til mig ret godt styr på sin kalender og sin energi. Én begivenhed satte tingene på spidsen: En eftermiddag var vi ved at flå hovederne af hinanden i redigeringslokalet og tog derfor en pause. Hun tog en smøg – jeg tog en amerikansk fodbold, som jeg gentagende gange kylede i luften og løb hen og greb. Jeg legede apport med mig selv, mens Matilde kunne se til og tænke sit,” griner Anders. ”Men den pause virkede perfekt for os – der kom ro og koncentration på igen.”
Hjernedoping
Efter en konsultation hos en voksenpsykiater faldt diagnosen hurtigt. Datidens behandling fokuserede udelukkende på udskrivelse af en recept og et ”vi ses om tre måneder.”
”Så jeg gik i gang med dagligt at tage min medicin og håbede på, at den hjernedoping var dét, jeg havde brug for. Men effekten på min ADHD var minimal. Til gengæld oplevede jeg at få hjertekramper et par gange om ugen. Dem levede jeg med i et halvt år, indtil jeg en dag røg en tur ned på en græsmark på grund af et lille hjerteanfald. Da blev jeg godt nok nervøs.”
Tilgang skal ændres
”Jeg så mine svagheder i øjnene og måtte forholde mig til, hvordan jeg skulle håndtere dem. De viste sig særligt, når jeg skulle arbejde i lang tid ud i én køre. Det måtte jeg undgå. Og bl.a. derfor søgte jeg ind i comedy-branchen. Jeg kan også falde væk, hvis jeg er med til større møder. Det var jeg pinligt bevidst om, da jeg for nyligt sad i Folketinget. Spøjst nok er lige Folketinget faktisk det mest dampede sted, jeg har arbejdet. Næsten alle har telefonerne fremme under møder,” griner han.
Det er ikke alle, der har lige meget gavn af medicin. Alle er forskellige – og det er derfor også vigtigt, at vi fokuserer på andre ting end selve medicineringen, mener han. “I dag bør vi i langt højere grad rette blikket imod psykologiske og pædagogiske værktøjer – og især forældretræning – i behandlingen af ADHD,” mener Anders Stjernholm.
Sygdommens påvirkning
”Havde jeg været en mere fokuseret type, var jeg blevet ingeniør. Så på den måde har ADHD’en ledt mig ind på min karrierevej som komiker og debattør. Samtidig har jeg i dag en ret anderledes måde at studere og arbejde på. Hvis jeg for eksempel har fire timer til rådighed til kreativ tænkning, lader jeg gerne det hele flyde frit. Om jeg så skriver jokes eller vælger at dykke ned i pengeskabelse og finansøkonomi er ikke vigtigt, for lysten driver værket og optimerer resultatet. Og så må jeg kigge på regnskab og fakturaer en anden gang.”
Diagnosen definerer ikke
Der er selvfølgelig perioder i Anders Stjernholms liv, der har været svære og budt på fiaskoer, men han forbinder dem ikke med ADHD.
”Man kan ikke bruge en lille diagnose som forklaring på sin fulde personlighed. Vi er i barndommen af videnskaben, når det gælder forståelse af vores hjerner. Man skal være varsom med at tro, at der er et entydigt svar på, hvad det hele går ud på, og diagnoser forklarer ikke hele din person. Men der hvor jeg kan se at udfordringerne har med ADHD at gøre, hjælper det at erkende dem. For eksempel, da jeg skrev min første bog. Det var et kæmpeprojekt, som krævede struktur. Jeg gik to måneder over deadline og blev meget skuffet over, at jeg ikke var bedre rustet til den udfordring. Det er jeg næste gang, nu hvor jeg kender mine faldgruber.”
Tag selv et ansvar
Et sidste opråb fra Anders Stjernholm til andre med ADHD handler om selv at tage ansvar for sin sygdom.
”Vi har en tankegang omkring sygdom og behandling, der går på, at når diagnosen er stillet, så er det lægens ansvar at fikse den. Men en psykisk diagnose er lidt abstrakt, og der er ikke nogen, der bedre ved, hvad der foregår, end patienten selv. Så bliv medspiller i behandlingen af din ADHD. Du kan bedst selv finde ud af, hvilke redskaber, der virker.”
