Merete Myrup
Ernæringschef i Mejeriforeningen
Personer, der har risiko for at udvikle type 2-diabetes, kan med fordel skrue op for indtaget af især de syrnede mælkeprodukter som en del af en sund og varieret kost. Blandt andet yoghurt ser ud til have en forebyggende effekt.
Drik mælk, så får du stærke knogler. Det har de fleste af os nok fået at vide, da vi var små. Og mange af os opfordrer da også vores børn til at tømme mælkeglasset. Men det er ikke kun vores knogler og tænder, der har godt af mælkens vitaminer og mineraler som calcium. Faktisk ser det ud til, at de syrnede eller fermenterede mælkeprodukter – surmælksprodukter i daglig tale – har en gavnlig effekt på udvikling af type 2-diabetes. Det viser nyere forskning fra bl.a. Holland og USA samt en stor undersøgelse fra i sommer, som koreanske forskere står bag. Syrnede mælkeprodukter er for eksempel yoghurt, tykmælk, A38, skyr og kærnemælk.
Gener og sund livsstil
For to år siden var 252.750 danskere diagnosticeret med diabetes, og tallet er steget siden 2016. Type 2-diabetes udgør ca. 80 procent af det samlede antal diabetikere i Danmark. Hvis en af dine forældre har type 2-diabetes, er din risiko for at udvikle sygdommen cirka 40 procent. Hvis begge dine forældre har type 2-diabetes, er din risiko for at udvikle sygdommen op til 80 procent. 80 procent af de personer, der får type 2-diabtes, er overvægtige. Du kan altså godt undgå sygdommen, selv om du har den i generne, hvis du har en sund livsstil. Omvendt kan du være nok så slank, træne og spise sundt og alligevel få type 2-diabetes, fordi du er stærkt genetisk disponeret for det, ifølge diabetes.dk.
For to år siden var 252.750 danskere diagnosticeret med diabetes, og tallet er steget siden 2016. Type 2-diabetes udgør ca. 80 procent af det samlede antal diabetikere i Danmark. Hvis en af dine forældre har type 2-diabetes, er din risiko for at udvikle sygdommen cirka 40 procent. Hvis begge dine forældre har type 2-diabetes, er din risiko for at udvikle sygdommen op til 80 procent. 80 procent af de personer, der får type 2-diabtes, er overvægtige. Du kan altså godt undgå sygdommen, selv om du har den i generne, hvis du har en sund livsstil. Omvendt kan du være nok så slank, træne og spise sundt og alligevel få type 2-diabetes, fordi du er stærkt genetisk disponeret for det, ifølge diabetes.dk.
Syrnet mælk har en forebyggende effekt
Fordi type 2-diabetes kan være forbundet med vores livsstil, har vi gode kort på hånden, når det handler om at komme sygdommen i forkøbet. Et af kortene er de mejeriprodukter, de fleste af os spiser og drikker som en del af en sund hverdagskost.
”De seneste år er der kommet en hel del videnskabelige undersøgelser, der peger på, at mejeriprodukter, specielt de syrnede, ser ud til at have en positiv effekt i forhold til forebyggelse af type 2-diabtes. I studierne har de forsøgspersoner, der har indtaget flest mælkeprodukter, en mindre forekomst af sygdommen,” siger Merete Myrup, der er ernæringschef i Mejeriforeningen.
Forskerne er stadig i tvivl om, hvad det præcist er i mælkeprodukterne, der er årsag til den reducerede risiko for type 2-diabetes. Det er også stadig uvist, om det er i fermenteringsprocessen – forvandlingen fra mælk til et syrnet mælkeprodukt – vi skal finde forklaringen.
En ekstra skål yoghurt gør en forskel
En ny stor videnskabelig undersøgelse, som samkører data fra mere end 30 videnskabelige studier udført i USA, Europa og Asien, slår til gengæld fast, at man kan mindske sin risiko for at udvikle metabolisk syndrom – der typisk er forstadiet til type 2-diabetes – ved at skrue op for sit indtag af yoghurt. Èn portion yoghurt ekstra (ca. 1 dl) reducerer faktisk risikoen med 18 procent. Et ekstra glas almindelig mælk (ca. 2 dl) giver en gevinst på13 procent. Metabolisk syndrom er, ifølge sundhed.dk, en samling afforstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer, der bl.a. kommer til udtryk som for højt blodtryk.
Hvem har glæde af den nye viden?
Personer, der i risikogruppen for at få type 2-diabetes, kan med fordel være ekstra opmærksomme på, hvad de spiser og drikker. Men vi har alle sammen brug for at gøre, hvad vi kan, for at undgå de livsstilssygdomme, vi kæmper med i vores del af verden. Det gælder både i forhold til vores kost, men også i forhold til, hvor meget vi bevæger os i hverdagen,” siger Merete Myrup.
