Forårsforkølet eller ramt af allergi? Hvornår skal du gå til læge

Anders Løkke

Overlæge ved Aarhus Universitetshospital

Har du mistanke om, at du lider af allergi eller astma – eller begge dele – bør du blive undersøgt. Symptomerne kan være slemme nok i sig selv, men får du ikke behandling, risikerer du at få det værre. Og da en udredning i begge tilfælde kan trække ud, er der god grund til at opsøge hjælp allerede i dag.

Usikker på allergisymptomer?

Du kan være allergiker, men gå igennem et langt liv uden at få en allergisk reaktion, fordi du ikke har været i kontakt med dét, du er overfølsom over for, tilstrækkeligt mange gange. Tåler du ikke bistik, skal du altså stikkes mere end én gang for at opdage, at du har insektallergi. Stikkes du ikke mere end dén ene gang, ved du ikke, du har allergi.  De fleste, der går til læge for at blive tjekket for allergi, har dog en formodning om, hvad allergien kan skyldes. I hvert fald hvis symptomerne er klare og mønstret tydeligt. Og sådan er det ikke altid.

Pollenallergi eller forkølelse

”April er eksempelvis sæson for birkepollen, men der er forskel på, hvor meget pollen, der er i luften fra år til år, og derfor vil allergisymptomerne og graden af symptomerne variere. Og derfor står det ikke nødvendigvis klart for den enkelte, at det kan være allergi,” siger Anders Løkke, der er overlæge på lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. For at gøre det hele lidt mere indviklet, kan pollenallergi forveksles med forkølelse, da symptomerne kan minde om hinanden. Næsen løber eller er stoppet, personen er træt, nyser, og øjnene kan blive røde, løbe i vand og klø. Oplever du disse snuelignende symptomer, når du er i kontakt med eksempelvis en hund eller kat, er det straks nemmere at kæde symptomerne sammen med pelsdyrallergi. 

Reaktion ved fødevareallergi

Klør du i munden eller i svælget efter et måltid, kan det til gengæld være svært at finde årsagen, forklarer Anders Løkke: ”De fleste af os spiser så tit, at det kan være svært at lokalisere den fødevare, den er gal med. Symptomerne på fødevareallergi kan desuden komme nogle timer forskudt. Og tit spiser vi flere fødevarer samtidig. En gulerod er til at forstå, men er den en del af en salat, er det sværere at vide, hvilken grønsag, du reagerer på. Og for at gøre det endnu mere forvirrende, er det måske slet ikke guleroden, du reagerer på, men birkepollen. Hvis kroppen ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og i fødevarer, sker der en krydsreaktion.”

Astma og allergi hænger sammen

Har du snuelignende allergisymptomer bør du være ekstra opmærksom på at holde symptomerne i ave med medicin. Ellers risikerer du at udvikle astma, ligesom du kan få det værre, hvis du allerede har astma, ifølge Astma-Allergi Danmark. Ligesom det kan være svært at genkende sine symptomer som allergisymptomer, kan det være vanskeligt at skelne mellem astma og den åndenød, vi alle oplever i en eller grad, når vi er fysisk aktive. ”Det er op til lægen at finde ud af om vejrtrækningsbesværet er almindeligt og alderssvarende, eller om det er værre. En pibende vejrtrækning og hoste med opspyt af slim er dog også tit forbundet med astma. I koldt eller fugtigt vejr, eller ved pludseligt temperaturskift, kan det også være svært for en astmatiker at trække vejret, fordi luftrørene trækker sig sammen. Det kan også være rigtig svært at komme af med en forkølelse, hvis du har astma. Hvor raske bruger et par dage på at komme sig over én infektion, kan en astmatiker skrante i ugevis,” siger Anders Løkke.

Gør noget ved det

Har du mistanke om, at du har allergi og/eller astma, bør du blive undersøgt af din læge. En blodprøve eller en priktest på huden kan vise, om du er allergisk over for eksempelvis pollen, dyr eller fødevarer. Mildere allergiske symptomer kan behandles lokalt med næsespray eller øjendråber, der indeholder antihistamin. Tabletter kan bruges, hvis det eksempelvis er hele kroppen, der klør. ”Reagerer du så kraftigt på græspollen, at du ikke kan gå uden for en dør i sommermånederne, kan du blive vaccineret mod græspollen. Lige som lægen i slemme tilfælde kan ordinere medicin med binyrebarkhormon for at slå immunsystemet ned og holde det i skak. Det er vigtigt at gå til læge så tidligt som muligt, være tålmodig i udredningsprocessen og gå til løbende kontrol,” siger Anders Løkke.

Søg læge mens du har symtomer

Det er også vigtigt, at du reagerer på potentielle astmasymptomer. Inhalationsmedicin kan forebygge astmatiske anfald for eksempel i forbindelse med sport og kan i det hele taget lette din vejrtrækning og dermed dit generelle velbefindende.
Du får ikke nødvendigvis en astmadiagnose første gang, du går til læge. En udredning består af forskellige former for målinger af din lungefunktion og forskelligt inhalationsmedicin, og det kan være en proces, der kræver meget ’pusteri’ og tålmodighed. Og ikke nok med dét: ”Søger du læge på et tidspunkt, hvor dine symptomer er milde, kan lægen have svært ved at opdage astmaen. Derfor kan det være klogt at søge læge, mensdu skranter og ikke, når du er begyndt at få det bedre. Og måske komme igen flere gange,” fastslår Anders Løkke.