De fleste mennesker opholder sig langt det meste af tiden indendørs. Derfor spiller indeklima i hjemmet en stor og vigtig rolle for vores helbred.
Vores hjerner har brug for frisk luft. Hele døgnet. Både ude og inde. Når vi arbejder, træner, skal lære nyt, og når vi sover.
Lillian Kofod, ingeniør og CEO siger: “Vi får frisk luft, når vi går tur i skoven eller tager ud til havet, men vi opholder os indendørs de fleste af døgnets timer, og derfor har indemiljøet stor betydning for vores sundhed og vores kognitive velvære.”
“Indenfor er luften dobbelt så forurenet som udeluften, og derfor skal vi sørge for, at de rum, vi opholder os i, har god ventilation og en effektiv fornyelse af luften. Ellers risikerer vi, at det dårlige indeklima med ringe luftkvalitet på sigt nedsætter vores ydeevne og gør os syge.”
“Problemet er, at vi ikke har fuldt styr på, hvad vi bliver bombarderet med fra luften af partikler, støv, vira, tobaksrøg, etc. Vi kan jo ikke se, hvad luften indeholder. Hvad det er, vi indånder, og hvad det er, som gør os syge. Hvorfor vi f.eks. lægger os med en halsbetændelse eller en anden ikke-smitsom sygdom.”
Forsøg med ballon
Udeluft er den luft, der er mest naturlig, og den luft vi har det bedst i. For at beskrive hvad luftkvalitet er indendørs, fortæller Lillian Kofod om et lille forsøg:
“Blæs en ballon op, træk vejret igennem den og pust den samme luft tilbage. Gentag dette tre gange. Luftkvaliteten bliver markant ringere, og vi kan mærke, at vi bliver mindre fokuserede og får måske også hovedpine. Desuden behøver hjernen længere tid til at opnå sammen resultat, når luften er mere brugt, end da den var ny.”
“I ballontesten trækker vi vejret alene med vores egen luft. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan luftkvaliteten bliver forringet i et kontorlandskab eller en skoleklasse, hvor vi deler luft med en masse andre og påvirkes af hinandens vira.”
“Vi trækker vejret gennem lungerne, der sender luften ud til blodbanerne og giver ilt til bl.a. hjernen. Vi hiver således ilt ind for at kunne tænke klart, og når vi puster ud, er det CO2, vi afleverer. I et lokale med flere mennesker i aktivitet som f.eks. på en arbejdsplads, bliver luften derfor meget hurtigt tung, fugtig og forurenet. Vi bliver sløve, hvis ikke der er sørget for god ventilation og luftfornyelse, der, hvor vi trækker vejret.
Høj luftkvalitet, mindre sygdom
Forskere fra Harvard University har i deres første af tre undersøgelser, offentliggjort 2015, eftervist hvor stor indflydelse en for brugt luft har på komplekst tankevirke, fortsætter Lillian Kofod.
“I deres tredje store undersøgelse følger forskerne 100 virksomheder verden rundt og observerer medarbejdernes holistiske trivsel med afsæt i indemiljøet i kontorlandskabet.”
“De konkluder, at personer i grøncertificerede bygninger oplever 26 pct. højere kognitive funktionsscorer, sover bedre og rapporterer færre sundhedsmæssige symptomer og har lavere sygefrekvens. De grøncertificerede bygninger leverer en ventilationsrate, der sikrer en høj luftkvalitet. Det bliver spændende at se de endelige resultater.
“WHO har ligeledes i en rapport offentliggjort, at over 25 % af alle ikke-smitsomme dødelige sygdomme, som f.eks. lungekræft, slagtilfælde, hjerteproblemer, skyldes dårlig luftkvalitet. En klar understregning af betydningen af et sundt indeklima.”
Er din luft god?
Det er helt afgørende for din trivsel, at luftkvaliteten i dit hjem er god. Og har du følsomme luftveje – f.eks. hvis du har astma eller allergi – er du endnu mere sensitiv over dårlig luftkvalitet. Det er derfor endnu vigtigere for dig med astma eller allergi, at du sikrer dig, at luften i dit hjem er ren, og at luften indeholder den rette mængde luft.
Luftfugtighed
For meget eller for lidt fugtighed i luften kan give dig problemer. Hvis luften er meget tør, kan det genere følsomme luftveje. For høj luftfugtighed derimod giver grobund for f.eks. husstøvmider og skimmelsvamp. Hvis den relative luftfugtighed ligger mellem 35-60 %, har de fleste det godt.
Ren luft
Partikler i luften kan irritere dine luftveje. Det handler især om: tobaksrøg, støv, parfume fra f.eks. rengøringsmidler, mados, os fra stearinlys, os fra brændeovn, afgasninger fra nyere møbler eller byggematerialer. Begræns så vidt muligt disse irritanter i indeklimaet.
Kilde: Astma-Allergi Danmark