Udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen og patientbehandling er afhængig af, at de rigtige personer får de rigtige stillinger. For at understøtte den proces har rekrutteringsfirmaet Black Swans Exist specialiseret sig i ’start-ups’ og ’scale-ups’ inden for Life science-industrien, der har brug for kandidater med en helt særlig indstilling.
”Vi er et Life science rekrutterings-konsulenthus, der har fundet vores niche og specifikt rekrutterer inden for pharma, biotech og medical devices med fokus på ’start-ups’ og ’scale-ups’,” siger Per Christensen, Managing Director & Co-founder i Black Swans Exist.
Life science-branchen har fart på, og særligt for ’start-ups’ er det her-og-nu mht. at finde den kandidat, der på afgørende vis kommer til at gøre en signifikant forskel.
”Vi lever af effektivitet og leverer derfor kandidater inden for fire uger. Små nystartede virksomheder med hurtig eksekvering i alt, hvad de gør, kan ikke vente 3-6 måneder på at få en ny medarbejder. Samtidig er der jobs nok til de gode kandidater, så er vi ikke hurtige, så mister vi dem,” siger Per Christensen.
Han påpeger, at behovet for rekruttering bliver mere og mere globalt.
”Selv de helt små virksomheder, vi arbejder med, har typisk deres 5, 6 eller 10 ansatte fordelt i Danmark, USA og Europa. Det er en sektor, der er utrolig international, så det skal vi også være. Vi arbejder på at skabe et ’økosystem’ af medarbejdere fra hele Europa, som små ’start-ups’ og ’scale-ups’ kan blive en del af,” siger Per Christensen.
Siden starten i juni 2020 er lige under 200 kandidater fundet og placeret af firmaet.
Risikovillighed og den rette indstilling
Firmaets navn udspringer af begrebet ’black swans’, der skal forstås som ekstraordinære professionelle talenter, der på afgørende vis kan sætte præg på en nystartet virksomhed i en sektor i hastig udvikling og med stor samfundsmæssig betydning.
”Kendetegnende for ’start-ups’ inden for Life science er et kæmpe ’drive’, som kandidaten skal kunne matche for at løfte virksomheden og måske hele branchen. Man skal være indstillet på konstant udvikling – både virksomhedens og ens egen,” siger Per Christensen.
Per Christensen fremhæver indstillingen og mindsettet som afgørende. Man skal på samme tid både være strategisk og lavpraktisk, ydmyg, risikovillig og kunne tage stort ansvar, evt. som medejer.
”Risikovillighed er nok det vigtigste. For det første skal man være villig til at ’flytte noget’ meget hurtigt. For det andet er man 100 % i udvikling, lærer konstant nyt og får stort ansvar. For det tredje er der chance for medejerskab og muligt profitabelt videresalg. Man skal gå ind i det med et holistisk billede, for jobbeskrivelsen er bred men med stor indvirkning på egen hverdag og karriere. Det er en frihed, og man skal synes, det er sjovt at udvikle sig selv,” siger Per Christensen.
Opsøgende proaktiv rekruttering
Ca. 1/3 af firmaets rekrutteringer sker uden jobopslag. Succeskriteriet for ansættelserne er, at medarbejderen enten bliver forfremmet eller bliver i virksomheden i tre år.
”Vi arbejder opsøgende og bruger vores egne netværk og database, LinkedIn og udenlandske lokale pendanter. Ud fra det laver vi vores egne lister og kontakter de mest spændende kandidater. Vi ender så op med 3-5 kvalificerede kandidater, der så skal matches med det eksisterende team i den enkelte virksomhed,” siger Per Christensen.
Der kan være nye forskningsområder, hvor Black Swans Exist må gå endnu længere for at være på forkant med de kandidater, der bliver brug for hos deres kunder.
”Særligt inden for biologien er der områder som fødevare, microbiome og bio-industrielle applikationer, der kommer til at tegne fremtiden, og der følger vi det faglige miljø tæt,” slutter Per Christensen.
Læs mere på blackswansexist.com.
Af Jesper Henning Pedersen