Margrethe Andersen
Overlæge og klinisk lektor på Odense Universitetshospital
Hvis man som ældre ikke gør noget ved sin inkontinens, forringer det livskvaliteten. Inkontinens er både socialt invaliderende og kan have helbredsmæssige konsekvenser.
”Der er ingen tvivl om, at inkontinens for mange ældre betyder forringet livskvalitet, fordi de bliver socialt isoleret. De afholder sig fra at gå til familiesammenkomster, holder sig fra at gå i teatret og tage på ferie – alle de steder og situationer hvor de skal stå og trippe foran et toilet. Det påvirker også seksualiteten, så det giver mange begrænsninger i deres liv,” siger Margrethe Andersen, der er overlæge og klinisk lektor på Odense Universitetshospital.
At planlægge og tilrettelægge sin hverdag efter vandladningen går ud over selvtilliden og livsglæden.
”Mange bliver ensomme, isolerer sig fra familien og bliver hjemme fra events. Det kan i høj grad påvirke et positivt sind med et udadvendt socialt liv, at man måske føler sig tvunget til at stoppe med at spille bridge, tage på busture osv.,” forklarer Margrethe Andersen.
Helbredsmæssige konsekvenser
Ud over at være stigmatiserende og socialt invaliderende kan inkontinens også have direkte helbredsmæssige konsekvenser.
”Vandladningstrangen påvirker også om natten, da man får en meget afbrudt søvn, hvilket betyder noget for både livskvaliteten og livslængden. Der er en overdødelighed blandt folk, der ikke får deres nattesøvn. Der er også risiko for, at ældre om natten tumler trætte rundt og kan falde i løse tæpper og måske brækker hoften,” siger Margrethe Andersen.
Så det kan være livsvigtigt at få styr på sin inkontinens.
”Vi skal gerne have vendt situationen om, så det ikke er vandladningen, der styrer folks liv, men dem selv, der styrer vandladningen,” påpeger Margrethe Andersen.
Og der er meget, man kan gøre for at få styr på sin inkontinens, hvis man opsøger hjælp. Der er ingen grund til bare at lade stå til eller give op.
”Vi læger kan ikke løse alle problemer, men med inkontinens skylder man sig selv at få undersøgt, hvad der kan gøres,” siger Margrethe Andersen.
Pårørende kan motivere til hjælp
Som pårørende kan man bidrage til åbenhed om inkontinens og motivere til at få gjort noget ved problemet.
”Pårørende kan skubbe på ved at sige, at man ikke bør acceptere en sådan tilstand, der både er livsforringende og har helbredsmæssige konsekvenser. Det er vigtigt at kunne snakke sammen om det for at reducere problemet. Vi kan ikke skrue tiden tilbage, men man skal ikke bare give op over for inkontinens,” slutter Margrethe Andersen.
