Skip to main content
Home » Diabetes » Syrnede mælkeprodukter – hvorfor?
Forebyggelse af diabetes

Syrnede mælkeprodukter – hvorfor?

en skål med syrnet mælkeprodukter
en skål med syrnet mælkeprodukter

Studier har fundet, at hvis du indtager syrnede mælkeprodukter, mindsker du risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Men hvad er syrnede mælkeprodukter egentlig? Og hvad er forskellen på de forskellige produkter? 

Af Redaktionen

Når mælk syrnes, dannes en bakteriekultur i mælkeproduktet, der er gavnligt for os mennesker. Bakterierne kaldes probiotika, populært mælkesyrebakterier.

Probiotika er med til at sikre, at vores fordøjelse fungerer optimalt og hjælper os med at regulere blodsukkeret. På den måde kan den rette bakteriekultur i tarmene muligvis hjælpe mod udvikling af diabetes.

Creme fraice

Creme fraice er en syrnet fløde – navnet er fransk og betyder “fløde med en frisk smag”. Syrningen giver en frisk og let syrlig, og konsistensen er cremet. Creme fraice er godt i dressinger og desserter.

Græsk yoghurt

Græsk yoghurt er tykkere end almindelig yoghurt, og det er det, fordi meget af vallen er siet fra i produktionen. På grund af sin tykke konsistens er græsk yoghurt godt til tzatziki og er også lækkert med müsli ovenpå.

Kvark

Kvark er rent faktisk en friskost – men er en ost, der er lavet uden tilsætning af løbe. Konsistensen er meget cremet, fordi der er fraskilt valle i produktionen. Kvark er rigtig godt til bagning, fordi den er med til at danne et godt glutennetværk i dejen.

Skyr

Skyr er et islandsk surmælksprodukt, der er lavet på skummetmælk. Skyr har et rigtig højt proteinindhold. Pga. det høje proteinindhold egner skyr sig godt til morgenmad, fordi det mætter godt.

Tykmælk

Tykmælk er lavet af pasteuriseret sødmælk. Fordi det er lavet på sødmælk, er det federe og mere afrundet end andre surmælksprodukter. Det egner sig godt til morgenmad, dressinger, til bagning og til koldskål.

Ymer

Ymer er syrnet sødmælk med koncentreret mælkeprotein. Der bliver drænet valle fra, hvilket gør, at ymer er mere proteinholdigt end f.eks. tykmælk. Smagen er mere syrlig end tykmælk, men mætter mere grundet sit højere proteinindhold og er derfor ekstra godt til morgenmad. Men også som dip, i dressinger, bagværk og kartoffel- og pastasalat egner det sig godt.

Yoghurt

Yoghurt fremstilles ved at tilsætte nogle bestemte bakteriekulturer til mælken. Yoghurt bliver lavet på enten sød-, let- eller skummetmælk. De bakterier, der normalt anvendes til yoghurt, er Lactobacillus bulgaricusog Streptococcus thermophilus.

Kilde: videnommad.dk, Landbrug & Fødevarer


Next article