Et godt match kræver tid og tålmodighed

På det socialpædagogiske opholdssted Åstedet bor der fem udsatte unge, som hver især passer til netop Åstedet. Det er magtpåliggende for leder Tine Dybmose Larsen, at der er et match mellem de unges behov og den specialiserede hjælp, Åstedet tilbyder. 

En plus en giver to. Sådan svarer Tine Dybmose Larsen på spørgsmålet om, hvorfor det er afgørende, at der er et match mellem den unge, der skal bo på et opholdssted, og opholdsstedet. Hun er leder af Åstedet, et socialpædagogisk opholdssted for udsatte unge i Aarup på Fyn.

”Det er ret simpelt. Åstedet har ét gyldent mål: Vi skal hjælpe den unge med at få de bedste forudsætninger for en god udvikling. Og for at kunne gøre det, skal vi være sikre på, at der er overensstemmelse mellem det, vi er gode til og det, den unge har brug for. Ellers giver det ikke mening at vælge os. En plus en giver to.”

Hvad sker der, hvis der et mismatch?

”Hvis det unge menneske har udfordringer, vi ikke er blevet oplyst om, og som vi ikke er specialiserede i, kan det få negative konsekvenser for både den unges og medarbejdernes hverdag, fordi vi ikke kan hjælpe i det omfang, der er brug for. Passer den unge og Åstedet ikke sammen, kan det også få negative konsekvenser for de andre unge, der bor på Åstedet i form af for eksempel utryghed.”

Hvis et opholdssted er nødt til at sige fra på opgaven, er det selvfølgelig heller ikke godt for det unge menneske, det hele handler om, forklarer Tine Dybmose Larsen:

”Mange af de unge, der kommer til Åstedet, har allerede boet mange forskellige steder i deres liv. De har ikke brug for flere nederlag i bagagen.”

Kommunerne bør ikke forhaste sig

Inden for anbringelsesområdet har der været en tese om, at et opholdssted skulle kunne hjælpe alle unge for at være et godt sted. Det er i hvert fald Tine Dybmose Larsens indtryk. Men sådan ser hun ikke selv på det. Tvært imod:
”På Åstedet har vi af bitter erfaring lært at tage ansvar for, at vi ikke kan hjælpe eller rumme alle unge, men vi er rigtig dygtige til at hjælpe nogle. Og det er selvfølgelig derfor, at det netop er de unge, vi skal have fingre i. Men det kræver, at også sagsbehandlerne ude i kommunerne tilgår den indledende undersøgelsesproces med stor seriøsitet og grundighed, også selvom den kan trække ud. Det skylder vi de unge.”

Det særlige ved Åstedet

Den pædagogiske grundpille, Åstedet hviler på, kaldes ’neuroaffektiv udviklingspsykologi.’
”Vi gør brug af en relationel tilgang for at skabe udvikling. Kort fortalt er udgangspunktet, at et ungt menneske ikke kan ændre noget i sit følelsesliv med mindre det sker i et samspil med en voksen. Så vi medarbejdere stiller os selv til rådighed i arbejdet og samværet med de unge. Vi tillader de unge at holde af os, ligesom vi holder af dem. I dét terapeutiske samspil træner vi de kompetencer, de unge ikke har fået med hjemmefra,” siger Tine Dybmose Larsen.

Hun mener, at en dygtig pædagog skal have hjertet med i sit daglige arbejde, men hjertet kan ikke stå alene. Det er ”uhyre vigtigt” også at have fagligheden med. På Åstedet bliver alle medarbejdere derfor uddannet i den etårig efteruddannelse ’Neuroaffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier’, så de er klædt fagligt på til at hjælpe de udsatte unge.