3 hurtige til Lungeforeningen om astma, astmasymptomer og astmabehandling.
Hvad er de klassiske symptomer på astma?
Astma er en sygdom præget af hoste, åndenød, pibende vejrtrækning, trykken i brystet og i perioder anstrengelsesudløste symptomer specielt med åndenød og hoste. Astma kan være ikke-allergisk eller allergisk. Ved ikke-allergisk er det ofte anstrengelse, infektion, røg, partikler og andet, der provokerer symptomerne.
Nogle med astma har allergi, og her vil symptomerne forværres ved kontakt med de allergener, man ikke tåler – f.eks. kat, støvmider eller pollen. Personer med allergisk astma har også astma ved infektioner og anstrengelse. Alligevel kan den allergisk astma have perioder uden symptomer, hvor den ikke-allergiske astma ofte er mere daglige symptomer. Debut af astma som barn er ofte allergisk, mens sen debut som voksen ofte er den ikke-allergiske. Nogle udvikler astma som børn efterfulgt af en periode i teenageårene uden astma og en sen re-debut som voksen. Denne gruppe har ofte allergi som børn – men ikke som voksne.
Hvorfor udvikler man astma?
Der er arvelige forhold i udviklingen af astma. Ved den allergiske astma hænger den sammen med astma, allergisk snue eller børneeksem i familien. Ofte har man være udsat for noget, man ikke tåler, som så pludselig føre til symptomer. Patienter med allergisk snue har ofte udvikling af astma, og patienter med astma har hyppigt udvikling af snue. Dobbelt sygdom findes hos over 60 procent. Den ikke allergiske astma er også arvelig, men her kender man ikke arvegange. Også her er det kendt, at en luftvejsinfektion ofte udløser debut af sygdommen. Men det kræver, at man har tendens til astma.
Hvad skal man gøre ved astmasymptomer?
Man skal opsøge egen læge med henblik på diagnosen astma og behandling. Behandlingen målrettes den astmatiske sygdom i luftvejene og forhindre symptomer. Hvis man er velbehandlet, har man ingen eller få symptomer. 10 procent med astma har svær astma, som er vanskelig at behandle og som kræver speciallægekontrol. I de seneste år er der kommet nye behandlingsmuligheder med biologisk midler, der skal tages sammen med den almindelige astmabehandling.
Hvis man har næsepolypper, skal disse også behandles, og kombinationssygdom mellem astma og polypper er vanskeligt at få helt styr på. Mange næsepolypper og store polypper skal opereres. Allergibehandling med immunterapi har for en gruppe af patienter god effekt. Det kunne være allergibehandling mod f.eks. støvmider.
Kontakt Lungeforeningen, hvis du mistænker astma
