Kristian Johnsen
Faglig direktør hos Diabetesforeningen
Forsøgspersoner er afgørende for god sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling af nye og bedre behandlinger. Rigtig mange danskere vil gerne bidrage; men desværre er det ikke alle, der ved, hvordan de kan melde sig som forsøgsperson, siger faglig direktør i Diabetesforeningen.
Af Bo Christensen
”Det at have nok forsøgspersoner til forskning er simpelthen så
afgørende for at udvikle nye effektive behandlinger og lægemidler. Det
er helt afgørende for god sundhedsvidenskabelig forskning,” siger
Kristian Johnsen, faglig direktør i Diabetesforeningen.
Hvis man gerne vil udvikle nye behandlinger og ny medicin, så kommer man ikke udenom at prøve det af på mennesker på et tidspunkt. Heldigvis har mange danskere mod på at stille op til forsøg i forskningens tjeneste.
”Rigtig mange danskere, ikke mindst mennesker med diabetes, vil gerne medvirke til forskning og herigennem bidrage til at gøre behandlingen af sygdommen bedre for fremtidige patienter. Nogle af vores medlemmer siger, at det også giver dem en tryghed at deltage i længerevarende forskningsprojekter, da man er koblet til en ekspert på området – en læge eller forsker, som man kan diskutere med og få gode råd af,” siger Kristian Johnsen.
Mange muligheder
Desværre er det ikke alle, der ved, hvor man går hen for at melde sig som forsøgsperson. Faktisk viser en undersøgelse lavet af Diabetesforeningen, at en del af medlemmerne gerne vil være forsøgspersoner, men bare ikke ved, hvor de skal gå hen. Det er noget, vi alle nok kan blive lidt bedre til at informere om, siger Kristian Johnsen.
”Det er lidt en jungle. Hvis det er forskning på hospitalet, så vil lægerne typisk søge forsøgspersoner blandt deres patienter. Universitetsforskere bruger f.eks. hjemmesider, og medicinalvirksomheder vil måske også tage avisannoncer i brug. Der findes også firmaer, som har specialiseret sig i at hjælpe forskere og virksomheder med at finde forsøgspersoner,” siger Kristian Johnsen.
Der er mange årsager til, at folk gerne vil deltage i forskning.
”Hvis man har en sygdom, vil man måske gerne deltage i et forsøg med en eksperimentel behandling i håb om at opnå en bedring. Men der er også mange, som vil hjælpe forskningen på vej for fremtidige patienters skyld,” siger Kristian Johnsen.
Penge og godtgørelser
Der er også ofte et mindre pengebeløb i at deltage i et medicinsk forsøg, der er bestemt af, hvad man skal gå igennem.
”Hvis man bare skal bidrage med urin, så får man ikke den store godtgørelse. Hvis man derimod skal gennemgå større undersøgelser og prøver, og du har transport, eller noget der kræver noget fysisk aktivitet, så kan det være højere,” siger Kristian Johnsen.
Man bliver oplyst om, hvor stor en godtgørelse der vil være i at være forsøgsperson, inden man går ind til det. På den måde kan man vurdere, om man synes, at godtgørelsen matcher det, man skal gå igennem.
Stor tryghed i dansk forskning
I Danmark har vi et system med Videnskabsetiske Komitéer, som gransker forskernes forsøgsprotokoller for vurdere nytteværdien af projektet, ligesom de har ansvar for sikre, at forsøgspersoner kan føle sig trygge i at deltage i ny forskning.
”Det danske system gør, at man trygt kan melde sig som forsøgsperson. Videnskabsetisk Komité sikrer, at alt sundhedsvidenskabelig forskning bliver godkendt som sikkert for mennesker, inden forskeren går i gang. Samtidig sætter lovgivningen en ramme for forsøgspersoners rettigheder og brug af personlige data,” siger Kristian Johnsen.
Hvis man overvejer at være forsøgsperson, kan det være en god idé at gå ind på Videnskabsetisk Komités hjemmeside. De har en brochure over dine rettigheder og perspektiver, du skal overveje, inden du melder dig som forsøgsperson.
