Skip to main content
Home » Usynlig Syg » Anonym rådgivning giver omsorg til sjælen
Sponsoreret
avatar

Pernille Hornum

Daglig Leder, Sjælesorg.nu

På Sjælesorg.nu kan enhver henvende sig med lige præcis det, man har på hjerte. Fra eksamensangst til ensomhed og misbrug – gratis og anonymt.

Sjælesorg betyder omsorg for sjælen. Det er ikke altid relateret til sorg over en elsket, man har mistet. Og vi har alle brug for sjælelig omsorg fra tid til anden.

Det er tanken bag Sjælesorg på nettet og online portalen Sjælesorg.nu, som er rettet mod alle, der har behov for at tale med nogen.

Et frirum for alle

”Vi har ingen tabuer. Vi taler f.eks. med unge, der har brug for at tale om kærestesorger, mobberi og eksamensangst. Med personer, der er stressede eller pressede på arbejdsmarkedet, som skal skilles, eller hvis ægtefælle eller partner er utro. Og med personer, der er udsat for vold eller seksuelle overgreb, eller som er ramt af en eksistentiel krise.”

Ensomme mænd

En voksende gruppe er de ensomme, som har svært ved at komme ud af deres isolation selv. Ensomhed kan ramme alle, men nogle er bedre til at komme ud af ensomheden end andre.

“Især midaldrende mænd kan have svært ved at tale om, hvordan de faktisk har det. De kan være bekymrede for, hvad andre vil tænke, hvis de deler deres problemer med andre,” siger Pernille Hornum.

“Ensomhed har det med at forstærke sig selv over tid. Det kan blive sværere og sværere at tale med andre, og derfor bliver mange endnu mere isolerede. Til sidst kan de ikke se, hvordan det skal løse sig. Her hjælper sjælesørgerne til at få hul på samtalen.”

Henviser til eksperter

Nogle henvender sig med temaer og særlige dilemmaer, hvor der skal andre fagpersoner i spil. I de tilfælde henviser sjælesørgerne gerne videre.

“Vi kan råde folk til at kontakte mere specialiserede tilbud, f.eks. for selvmordstruede, misbrugere, voldsofre og ofre for seksuelle overgreb. Vi kan også henvise folk til psykologer, foreninger eller netværk, der har særlig viden om netop deres problemstilling eller dilemma,” siger Pernille Hornum.

Anonymt frirum

Hun fortæller, at for nogle er det en stor hjælp at kunne tale med en, der ikke kender dem.

“Nogle har nemmest at tale med en helt fremmed, som de aldrig vil møde igen, og som ikke dømmer dem. F.eks. hvis det handler om ens seksuelle identitet, eller hvis man selv har været sin partner utro, eller man bare er bekymret for, hvad andre vil tænke om det, man siger.”

Derfor kan man også være anonym i samtalerne. 

“Anonymiteten er med til at skabe et fordomsfrit rum. Både som sjælesørger og som konfident, som er det, vi kalder de brugere, der betror sig til vores præster. Vi registrerer ikke noget, og vi sletter samtalerne med det samme. Det betyder, at mange tør tale mere frit. Og det er netop det, vi mennesker kan have brug for.”

Next article