Andreas Lieberoth, Adjunkt, DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse forklarer, hvordan brætspil og digitale spil kan stimulere hjernen positivt.
Hvordan kan spil være medvirkende til træne hjernen og udfordre vores intellekt?
Brætspil har i tusindvis af år været brugt til at stimulere intellektet og udfordre hinanden på den mentale slagmark. Man må tænke adskillige skridt frem, bruge sin fantasi, prøve at gennemskue medspillernes planer og observere spillets gang med flere af sine sanser.
Forskningen viser ret klart, at ’rigtige’ spil virker bedre til at stimulere hjernen og træne kognitive funktioner end selvudnævnte ’hjernetræningsspil’. Gode digitale spil og brætspil trykker på en bred palet af psykologiske knapper og tvinger mange kognitive systemer til at arbejde sammen.
F.eks. har Super Mario vist sig at være godt for visuel perception og reflekser. Bilspil til ældre, der snart skal til køreprøve, skaber kontakt mellem frontallapperne, hvor planlægning og bevidst tænkning foregår, og synssansen, som sidder bagest i hjernen.
Det er mit yndlingsfund fra hjerneforskningen. Gode spil træner ikke hjernen som en muskel. De får hjernens mange forskellige systemer til at tale mere præcist og fleksibelt sammen.
Hvordan kan spil bidrage til børns udvikling?
Der findes både brætspil, legetøj og computerspil, som er spild af tid, og andre som er gode lærerige aktiviteter. Noget af det, børn lærer ved brætspil, er det udviklingspsykologer kalder turtagning. Man skal kunne vente på sin tur, når man taler sammen, sidder ved bordet eller står i kø i Legoland. I spil er dette sat i system på en måde, der gør rammerne nemmere at forstå.
En anden ting er ’theory of mind’. Det at sætte sig i andres sted og forstå, at andre mennesker kan have andre billeder eller planer i hovedet, end man selv har.
Den tredje ting er at lægge planer og føre dem ud i livet. En helt fjerde er påholdenhed. Vi kan også bare kalde det ’nosser’. Det er evnen til at leve med nederlag og modgang, men alligevel at prøve igen med ny strategi. Børn med denne evne har bedre chancer for at klare sig godt i skolen end dem, der f.eks. har naturligt sprogtalent eller matematiske evner.
Hvilken positiv indvirkning kan det have at udsætte hjernen for nye og udfordrende ting?
Hjernen bliver det, den gør. Hvis man er aktiv, får man en aktiv hjerne, som forventer nye indtryk og er parat til at orientere sig nysgerrigt og ændre sig som respons på nye inputs.
Hvad er dine bedste råd til at holde hjernen i gang?
Den største tjeneste, man kan gøre sin hjerne, er at øve sig i at være fleksibel. Prøve nye ting – også selvom de er udfordrende. Vær nysgerrig. Prøv nye ting, tag nye steder hen eller mød nye mennesker. Det bedste er situationer, hvor du skal være aktiv, og ikke ved, hvad der kommer. Overrask dig selv!
