For mange diabetikere fejlmedicinerer sig med vilje for at holde blodsukkeret højt og undgå insulinføling. Men det er slet ikke nødvendigt, mener Finn Kristensen fra Børnediabetesfonden JDRF. Du kan læse hans forklaring her.
Frygten for lavt blodsukker får mange diabetes type 1-patienter til at indtage mindre insulin end nødvendigt. Type 1-patienter producerer ikke insulin og er derfor afhængige af insulin-medicin. Indtages for store mængder, risikerer patienten dog, at blodsukkerværdien falder, og det medfører insulinføling, også kaldet hypoglykæmi. Frygten for lavt blodsukker får hele 85 procent af type 1-diabetikererne til at lade deres blodsukkerniveau være højere, end det burde, viser en undersøgelse fra Børnediabetesfonden JDRF.
Patientens insulinbehov er meget følsomt overfor daglige omstændigheder som kost, bevægelse og sygdom. Det kan moderne behandlingsmetoder kontrollere langt bedre end den traditionelle insulininjektion.
Ifølge Finn Kristensen fra Børnediabetesfonden JDRF kan diabetes patienternes frygt imødekommes ved at benytte moderne behandlingsmetoder. ”Patientens insulinbehov er meget følsomt overfor daglige omstændigheder som kost, bevægelse og sygdom. Det kan moderne behandlingsmetoder kontrollere langt bedre end den traditionelle insulininjektion. Men vi ved, at alt for få af type1-diabetikere benytter nye behandlingsmetoder som f.eks.insulinanaloger eller insulinpumpe, der begge kan dosere præcise doser insulin tilpasset den enkelte. Det er en stor fordel for især børn med diabetes.” Siger Finn Kristensen.
Lavt blodsukker
Insulinføling opleves meget ubehageligt og medfører en følelse af at miste kontrollen både fysisk og psykisk, hvor manglende lyst til socialt samvær, nedsat nattesøvn og frygt for at dø er de hyppigste relaterede konsekvenser.
Finn Kristensen mener, at mere oplysning omkring moderne behandlingsmetoder vil kunne hjælpe mange patienter. ”Lægerne ved rigtig meget om konsekvenserne ved lavt blodsukker hos type-1 diabetikerne, men mindre om de nye behandlingsmetoder, som er mulige. Mange nye behandlingsmetoder er på markedet, og det vil kunne hjælpe rigtigt mange patienter ud af frygten for insulinføling.” Det oplyser Finn Kristensen fra Børnediabetesfonden JDRF, der har undersøgt diabetesbehandling og lavt blodsukker blandt 361 type 1-diabetikere.
De moderne hjælpe- og lægemidler koster mere, men giver også bedre livskvalitet og færre senkomplikationer, som har stor betydning for diabetikeres helbred og fremtidsudsigter.
Livskvaliteten påvirkes
Undersøgelsen viser, udover de mange der i frygt for lavt blodsukker fejlmedicinerer sig selv, bl.a. også, at 40 procent føler, at frygten for lavt blodsukker har en negativ indflydelse på deres livskvalitet. 71 procent oplever samtidig store forskelle på behandlingstilbud afhængigt af, hvor i landet de er i behandling.
“Jeg tror dels, det handler om, at man ikke altid er opmærksom på de nye behandlingsmetoder og bare fortsætter, som man altid har gjort, og dels et misforstået økonomisk hensyn. De moderne hjælpe- og lægemidler koster mere, men giver også bedre livskvalitet og færre senkomplikationer, som har stor betydning for diabetikeres helbred og fremtidsudsigter. Samtidig kan færre senkomplikationer spare statskassen for et milliardbeløb årligt,” siger Finn Kristensen.
