Der findes mange forskellige typer kræft, og der er knyttet forskellige symptomer og årsager til hver enkelt. Herunder følger en oversigt over 14 af de mest almindelige kræfttyper, du bør kende til.
Knoglemarvskræft
Knoglemarvskræft, også kaldet myelomatose, skyldes ukontrolleret vækst i plasmacellerne. Plasmacellerne betegner en bestem gruppe celler i knoglemarven. I årene 2009-2013 registreredes gennemsnitligt 367 nye tilfælde om året i Danmark. Årsagen er ikke kendt, og patienterne kan som regel ikke kurreres. Heldigvis er der nu en række nye medikamenter, som kan forlænge levetiden for de ramte. Symptomerne varierer, men skeletsmerter, pludseligt opståede knoglebrud, træthed, nedsat nyrefunktion, kroniske infektioner, tørst, kvalme, appetitmangel, forvirring og en svækkelse af muskelstyrke.
Blærekræft
Blærekræft opstår, når cellerne i urinblæren vokser ukontrolleret og danner små svulster. Sygdommen er almindelig i hele den vestlige verden. I Danmark rammes omtrent 1900 personer årligt og 64 procent af disse er mænd. Udviklingen viser samtidig, at antallet af ramte kvinder vil stige i fremtiden. Rygning er en stor risikofaktor. Det samme er miljøfaktorer i specielt udsatte erhverv som petroleumsbranchen, hvor man udsættes for tjære, petroleumsdampe og andre giftige stoffer.
Andre faktorer, der kan øge risikoen for blærekræft er blæresten (Sten, som dannes i blæren og er for store til, at kroppen kan skille sig af med via urinen), kroniske infektioner og tidligere strålebehandling mod området omkring blæren. Sygdommen rammer oftest mennesker mellem 60 og 80 år, men hver uge diagnosticeres gennemsnitligt en person under 50 år med blærekræft. Der er gode chancer for at overvinde kræften, hvis den opdages tidligt. Det mest almindelige symptom er blod i urinen. Mistænker du blærekræft, er det vigtigt, at du bliver undersøgt af lægen.
Brystkræft
Brystkræft er den hyppigst forekommende kræfttype i den vestlige verden, og knap 5.000 danske kvinder får hvert år stillet diagnosen. Der er mange forskellige former for brystkræft, men de fleste dannes i brysternes kirtelvæv. Sygdommen kendetegnes ved, at der opstår en svulst i brystområdet.
De fleste knuder kvinder kan mærke i deres bryster er ufarlige, men bemærker du noget mistænkeligt, bør du tage til lægen. Almindelige symptomer som kan forbindes med brystkræft er blod fra brystvorten, en ændring i brystets facon, misfarvning eller sår på brystet. Faktorer, som kan øge risikoen for brystkræft er ikke at føde børn eller føde det første barn efter man er fyldt 35 år. Mangel på fysisk aktivitet, overvægt, alkohol og tidligere strålebehandling mod brystkirtler.
Æggestokkræft
Æggestokkræft er en alvorlig sygdom, som er svær at opdage. Årsagen er, at symptomerne ikke er særligt karakteristiske. Det er indikationer som et generelt dårligt helbred, vægttab, voksende mave, mavesmerte, en ændring i af afføringsmønstret og problemer med at tømme blæren. Det er vigtigt, at du får lavet en gynækologisk undersøgelse, hvor lægen kan mærke efter om dine æggestokke er forstørret.
Omtrent 570 danske kvinder får hvert år konstateret æggestokkræft og som med mange andre kræfttyper rammes flest kvinder mellem 65 og 75 år. Det er dog ikke ensbetydende med, at unge ikke kan få sygdommen. Derfor er det vigtigt, at kvinder i alle aldre bliver tjekket hos lægen. Det er vanskeligt at definere nogen konkret årsag til, hvorfor æggestokkræft opstår, men ca. 6 procent af tilfældene er forårsaget arv.
Hoved-halskræft
Hoved-halskræft er en gruppering af kræfttyper, der dannes i slimhinder eller i kirtler i de øvre luftveje. Det inkluderer strubehoved, næse, bihuler, læbe, mundhule, svælg og spytkirtler. Det er hovedsageligt to faktorer, som øger risikoen for denne kræfttype; tobak og alkohol. Hvert år får omtrent 1000 danskere konstateret kræft i hoved-halsregionen. Kræft i strubehovedet er den mest almindelige type. Symptomerne afhænger af, hvor i kroppen sygdommen befinder sig, og kræften opdages typisk ved en grundig undersøgelse hos lægen.
Hudkræft
Hudkræft er en sygdom, som angriber kroppens største organ, nemlig huden. De mest almindelige typer er modermærkekræft, basalcellekræft og pladecellekræft. Modermærkekræft kan forekomme hvor som helst på kroppen, men hvordan kan du vide, om et modermærke er ondartet? Hvis modermærket ændrer form eller farve, vokser, klør eller fører til sår, har en asymmetrisk form, ujævn farve eller en utydelig overgang til normal hud, bør du få en læge til at undersøge den.
Hyppig solbadning er blandt de primære årsager til modermærkekræft, men det kan også være arveligt. Basalcellekræft og pladecellekræft danner sædvanligvis kræftsvulster i ansigtet og generelt hvor kroppen ikke normalt er dækket af tøj. De hyppigste symptomer er sår, som let bløder og ikke vil hele, rødlig hudfortykkelse, som føles ubehageligt, misfarvede og voksende knuder i huden og eksemlignende udslet med skorper som falder af og derefter kommer igen. Hvis du mistænker disse kræftformer, bør du gå til læge og få de udsatte områder undersøgt.
Leukæmi
Leukæmi er en betegnelse for blodkræft og det omfatter en række ondartede sygdomme. Årsagen til leukæmi er en voldsom vækst af unormale hvide blogceller i knoglemarven. Det reducerede antal af normale blodceller kan give symptomer som hjertebanken, svimmelhed, hovedpine, svækkelse og forpustelse. Akut leukæmi er en af de hyppigste kræftformer blandt børn, men der er en overvægt af ramte over 60 år. 220 mennesker i Danmark får hvert år konstateret akut leukæmi. Hvis der er mistanke om sygdommen, skal dette følges op med blodprøver og knoglemarvstest.
Livmoderhalskræft
Livmoderhalskræft rammer omtrent 370 danske kvinder hvert år, og mere end halvdelen er under 45 år. Denne kræfttype opstår i området ved den yderste livmoderhalskanal. Symptomerne varierer fra kvinde til kvinde, men det kan vise sig som blødning fra skeden efter fysisk aktivitet eller samleje og som blodigt ildelugtende udflåd, uregelmæssig menstruation og smerter i lænden. Sygdommen giver sjældent symptomer tidligt og opdages som regel, når lægen tager en celleprøve fra livmoderhalsen. Alle kvinder mellem 23-65 år tilbydes screening, så man kan tage prøver fra livmoderhalsen. Det er vigtigt, at man møder op til disse kontroller, så forstadier kan opdages tidligt, hvilket øger muligheden for at bekæmpe sygdommen. En hyppig årsag til livmoderhalskræft er HPV-virus, der smitter ved seksuel omgang. HPV-vaccinen kan beskytte dig for smitte.
Livmoderkræft
Livmoderkræft er den fjerde hyppigste kræfttype hos kvinder. Sygdommen opstår hos ca. 770 danske kvinder hvert år og rammer flest mellem 70-75 år. Livmoderkræft skal ikke forveksles med livmoderhalskræft, der er en helt anden sygdom. Der er en del faktorer, som kan øge risikoen for livmoderkræft: Højt blodtryk, overvægt, sukkersyge, sen overgangsalder og få/ingen fødsler. Almindelig symptomer er meget udflåd, blødning fra livmoderen via skeden efter overgangsalder og blødninger mellem menstruationer hos yngre kvinder. Livmoderkræft påvises med en gynækologisk undersøgelse, hvor man tager en celleprøve.
Lungekræft
Lungekræft er ondartede svulster i lungerne og/eller luftvejene. Det er en af de mest almindelige kræftformer, og en af de få, vi faktisk kender hovedårsagen til. I 90 procent af tilfældene er sygdommen fremprovokeret af rygning. Det er bevist, at passiv rygning øger risikoen for lungekræft. Flere og flere danskere får lungekræft, og der konstateres ca. 4.500 tilfælde hvert år.
Det er typisk 70-75-årige, som rammes. Tidlige symptomer er hoste og blodigt opspyt mens senere indikationer er smerter i brystet, åndedrætsproblemer, tilbagevendende luftvejsinfektioner, smerter mellem skulderbladene, træthed og vægttab. Rygning kan føre til KOL, og selvom det ikke nødvendigvis fører til kræft, så har KOL-patienter en øget risiko for lungekræft.
Lymfekræft
Lymfekræft opstår i kroppens lymfeceller, som regel i en lymfeknude. Lymfeknuderne befinder sig ved lysken, armhulen, halsen, lungerne og tarmene. Der skelnes mellem to typer, Hodgkins lymfom og non-Hodgkins lymfom. Hodgkins rammer ca. 140 danskere hvert år, mens ca. 1.100 rammes af non-Hodgkins. Et kendt symptom er hævede lymfeknuder, der medfører hoste eller åndedrætsbesvær, men det kan også kendetegnes ved tendens til infektioner og blødninger. Lymfekræft opstår, når en unormal rask celledeling danner en svulst og disse svulstceller vokser ukontrolleret. På den måde dannes en ondartet svulst, som kan opnå unormal form og størrelse.
Nyrekræft
Nyrekræft betegner en ondartet svulst, som dannes af celler i nyrerne. Årsagen til nyrekræft er ukendt, men rygning og snus samt overvægt, højt blodtryk og visse arvelig sygdomme øger risici. Det er ikke en sjælden sygdom. Ca. 480 mænd og 249 kvinder diagnosticeres hvert år med nyrekræft herhjemme. Sygdommen er mest almindelig blandt de 35-40-årige, men rammer som regel mennesker mellem 50 og 70 år hårdest.
Det ubehagelige ved denne type kræft er, at den kan udvikle sig over meget lang tid uden nogen symptomer. Opstår symptomer, vil det typisk være smerter i siden af ryggen eller på maven under ribbenene. Blod i urinen, feber, vægttab og et dårligt helbred generelt kan også være tegn på nyrekræft, som kan diagnosticeres med ultralyd.
Prostatakræft
Prostatakræft er en sygdom, som rammer prostatakirtlen og er den hyppigste kræftform hos mænd. Omtrent 4.400 mænd bliver hvert år diagnosticeret med prostatakræft. Symptomer er hyppig vandladning, en tynd og svag urinstråle, smerter i ryg og skelet mens det også kan være svært at urinere, fordi svulsten presser på urinrøret.
Det anbefales, at alle tager til et årligt helbredstjek hos lægen, hvor de bl.a. får prostatakirtlen tjekket. Det gælder specielt for mænd, som har passeret 45 år. Hvis du kommer fra en familie, hvor flere nære slægtninge rammes af prostatakræft, kan det betyde en øget risiko for dig. Faktorer som alder, arv, hormoner, miljø og livsstil spiller ind i udviklingen af sygdommen.
Tarmkræft
Tarmkræft er desværre blevet en meget hyppig kræftform i Danmark. Hvert år registreres mere end 4.300 nye tilfælde. Sygdommen er kendetegnet ved høj dødelighed, og derfor er det vigtigt, at kræften bliver opdaget i tide, hvilket gøres med blodprøver og tarmundersøgelse hos lægen. Sygdommen dækker over ondartede svulster i tyktarmen eller endetarmen og almindelige symptomer er en ændring i afføringsmønstret, slim eller blod i afføringen, luft i maven, mavesmerter, vægttab og blodmangel. Som i mange andre kræfttilfælde er det usikkert, hvad der er årsagen til tarmkræft, men en del faktorer ser ud til at øge risikoen. Overvægt og mange på fysisk aktivitet, dårlige spisevaner, tobak, et højt alkoholindtag, alderdom, tidligere tarmkræft og godartede svulster, som samler sig et sted i kroppen og ikke behandles er blandt de typiske årsager til tarmkræft.
