Birgit Jordan
Formand for Danske Arveretsadvokater
Man kan med et testamente lave en drejebog over, hvad der skal ske med ens arv og formue, når man er død. Uden et testamente bestemmer arveloven, hvordan arven fordeles.
Ligesom alvorlig sygdom kan være et tabu og svært at håndtere, lige sådan kan døden også være et tabu med stor berøringsangst.
I Danmark får hver tredje ifølge Kræftens Bekæmpelse konstateret kræft og omkring 15.427 danskere dør om året af kræft.
Et af de områder, som man bør tage stilling til er, hvad der skal ske med ens arv i forhold økonomisk sikring af sine efterladte.
Ifølge Birgit Jordan, der er formand for Danske Arveretsadvokater, bliver det mere og mere nødvendigt med et testamente i forhold til de nye familiekonstellationer, som vi ser i dagens Danmark.
For familier er i dag tit bestående af dine, mine og vores børn, og i mange tilfælde lever man sammen uden at være gift.
“Man kan med et testamente lave en drejebog over, hvad der skal ske med ens arv, når man er død. Testamentet er et juridisk bindende dokument, hvor man kan bestemme, hvem der skal arve hvad og hvor meget”, siger Birgit Jordan.
Bestem selv over din arv
Hun forklarer, at de arveregler, vi har i dag, er så liberale, at man stort set selv kan bestemme over sin arv.
Får man dog ikke oprettet et testamente, er det arveloven, der bestemmer, hvordan arven fordeles.
Er man eksempelvis ikke gift og har børn – også fællesbørn – vil det være børnene, der arver. Der er ingen automatisk arveret for samleveren. Derfor vil det her kræve et testamente, hvis man ønsker, at ens samlever skal arve.
“Men selvom man er gift, er det ikke automatisk, at ens ægtefælle arver hele formuen, når man dør. I værste fald kan det betyde, at den efterladte ægtefælle ikke har råd til at blive boende i huset”, siger hun.
Birgit Jordan anbefaler, at man søger rådgivning hos en advokat, der har viden om arveret, så man som døende er sikker på, at man får skabt de bedste rammer for sine efterladte.
